Foto: Ulrik Jantzen

9x9x9

Vær med, når forestillingen 9x9x9 blander litteratur, billedkunst og scenekunst og forvandler museet til én stor teaterscene.

Ni af landets bedste skuespillere vil ni aftener indtage museets smukke sale. Foran ni kunstværker opfører de fortællinger skrevet specielt til kunstværkerne af nogle af landets største forfattere. Du bestemmer selv hvad du vil se – og hvornår.

I 9x9x9 mødes det bedste fra tre forskellige kunstarter. Ni skuespillere fra Det Kongelige Teater indtager hvert deres rum og opfører ni små forestillinger lige foran kunstværkerne. Oplev blandt andre Ellen Hillingsø, Simon Bennebjerg og Maibritt Saerens spille hovedrollerne i hver deres forestilling med historier forfattet af Suzanne Brøgger, Simon Fruelund og Svend Åge Madsen og yderligere seks af landets største forfattere.

 

 

Forestillingen er støttet af:


Skræddersy din oplevelse
9x9x9 vender op og ned på, hvordan kunstværker, litteratur og skuespil opleves. Instruktøren Hans-Peter Kellner har skabt en helt ny måde at opleve kunst på i en forestilling, der udspiller sig i flere forskellige rum og sale på landets største kunstmuseum – på én gang.

Den store forestilling består af ni korte forestillinger, der hver varer ca. 10 minutter og opføres flere gange i løbet af en aften. Du bestemmer selv vejen igennem forestillingerne, og skaber på den måde din helt egen oplevelse i kunstens univers.


Ni nye levende kunsthistorier
9x9x9 blev første gang opført i 2014 og vakte stor begejstring blandt både anmeldere og publikum. Nu vender den populære forestilling tilbage med ni nye levende kunsthistorier.


9x9x9 er baseret på original ide og koncept af Jacqueline Kornmüller & Peter Wolf og er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Gyldendal og SMK.

 

 

 

Sådan gør du 9x9x9


1.
Køb billet til forestillingen på kglteater.dk.


2. Dørene åbner kl. 17.30. Ankom og få et program, som er stemplet med en farve, der viser din startposition til aftenens første forestilling.


3. Kl. 18.00 begynder forestillingen med en prolog i museets skulpturgade, skrevet af Jørgen Leth. Efter prologen følger du farven på dit program, og går til aftenens første forestilling.


4. Når den første forestilling er forbi, kan du selv gå på opdagelse mellem forestillingerne, som hver varer ca. 10 minutter. Forestillingerne bliver opført igen og igen, så du bestemmer selv rækkefølgen.


5. Forestillingen slutter kl. 21.30 Du bestemmer selv, hvornår du vil tage en pause undervejs, og museets café er åben hele aftenen.

#9x9x9



Premiere
19. februar

Øvrige forestillinger
26. februar
5., 12., 19. & 26. marts
2. 23., & 30. april.

Billetpris 245 kr.
Rabatpris 225 kr. (u. 30 år, Årskort /Det Kongelige Teaters abb./ Grupper af 10 pers.)



Den syge pige


Skuespiller
: Ida Cæcilie Rasmussen
Forfatter: Christina Hagen
Værk: Michael Ancher, Den syge pige, 1882.


"...Bølgepomfritter, slush-ice, fætterkusineægteskaber. Jeg kan godt lide at spise KitKat på Skanderborg Station og slikke pik på jyske mænd i grimme sofaer. Bølgepomfritter, slush-ice. Bølgepomfritter, slush-ice. Bølgepomfritter, slush-ice. Jyllands skønhed skærer sig igennem mine øjne..."



Foto: Ulrik Jantzen


Personpåkørsel


Skuespiller: Maibritt Saerens
Forfatter Dorthe Nors
Værk: Christian skredsvig: Skt. Hans aften i Norge,1886


"...Han vidste hvilket værelse, jeg boede på, skrev han, og i mørket kunne der ske mange ting, skrev han, og han havde underskrevet sig Michael. Men det var Tom..."






Foto: Ulrik Jantzen


Billedet fortæller sig selv


Skuespiller: Nicolai Dahl Hamilton
Forfatter: Ib Michael 
Værk: Per Kirkeby, Et romantisk billede, 1965


"...Polkaprikker og collage
et par blå svømmebriller lyser op
pigerne har badehættehår
en sæbeboble finder dirrende i sin hinde vej til hendes øje..." 







Foto: Ulrik Jantzen


Ung pige, der betragter havet


Skuespiller: Kitt Maiken Mortensen
Forfatter: Jens Christian Grøndahl
Værk: Henri Matisse, Ung pige, der betragter havet, 1923.


"...Nu gælder det om at se fremad, sagde hendes mor. Hun tænkte på det, når hun gik langs havet en formiddag som denne. Hun tænkte, at det grumsede skum på bølgerne lignede en skændet bruds flænsede kniplinger..."






Foto: Ulrik Jantzen



Guds geometri


Skuespiller: Simon Bennebjerg 
Forfattere: Lotte og Søren Hammer
Værk: Niels Nedergaard og Viera Collaro, 1000 farver,1977


"...Gud forsøgte at rulle verden tilbage, men det lod sig dårligt gøre. Frem var nemt, tilbage var noget nær umuligt. Så det blev kun til lidt reparationer hist og her, som alligevel ingenting battede i det store billede.
Fjerdedagen var en rigtig møgdag, syntes Gud..."




Foto: Ulrik Jantzen


Backstage


Skuespiller
: Stig Hoffmeyer 
Forfatter: Morten Søndergaard 
Værk: Cornelius Borbertus Gijsbrecht, Trompe l'oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1668-1672

"...Billedet er ikke billedet. Det er længe siden det var det. De der søm, dem kan du hænge lige hvad du vil på. Al det fyrværkeri og parykker. Alle de døde kaniner og falske musikinstrumenter. Alle de timeglas og nedbrændte lys..."




Foto: Ulrik Jantzen


Please touch


Skuespiller: Marianne Høgsbro
Forfatter: Simon Fruelund
Værk: Lauritz Hartz, Landskab med lyngbakker. Glatved, 1939

"...Hun fortalte mig engang at Lasse var den stærkeste af søskendeflokken. Han kunne imitere Chaplin og få alle til at grine. Han gik på akademiet og var samtidig i lære som maler, og har det ikke været en farlig cocktail?..."




Foto: Ulrik Jantzen


Tarantel med tamburin


Skuespiller: Ellen Hillingsø
Forfatter: Suzanne Brøgger
Værk: Elisabeth Jerichau Baumanns, En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh, 1876-78


"...Da jeg går ud, træder strax en mørk yngling hen til mig og tilbyder mig sin tjeneste. Lemmerne var smidige som en slanges. Og på den bare overkrop bar han noget, der engang havde været en balkjole..."





Foto: Ulrik Jantzen


Ung kvinde som betragter et kranium


Skuespiller
: Christine Sønderris 
Forfatter: Svend Åge Madsen
Værk: Alessandro Casolani, Ung kvinde som betragter et kranium, før 1591


"...Jeg er overbevist om at det er en mand, en ældre mand. Kan ikke forestille mig andet, tænderne, den underlige tot hår. Hvorfra den så kommer. Kranier plejer jo ikke at være behåret. Hendes far? Hendes alt for tidligt afdøde ven?..."





Foto: Ulrik Jantzen

www.kglteater.dk



Skuespillerne fra 9x9x9 er fra Det Kongelige Teater.

www.gyldendal.dk



Gyldendal står bag forfatterne i 9x9x9.

www.dr.dk



DR live-transmitterer forestillingen 26. feb. på DR K.