Kalender

Ballet: På tåspids i kunsten

Dato: 2. maj. 2018
Tidspunkt: 17:30 - 19:30
Pris: Gratis, når entréen er betalt. Fri entré med årskort.

Bliv undervist af selveste balletmester Nikolaj Hübbe, og oplev kunst og ballet smelte sammen.

I foråret rykker en gruppe balletdansere fra Det Kongelige Teater ind på SMK. Midt i kunsten vil de danse en række nye korte balletforestillinger, som er inspireret af museets kunstværker og udvalgte perioder i kunsthistorien. Inden hver forestilling udfolder en af museets kunstformidlere kort, hvad der har inspireret aftenens koreografi.

Denne aften kan du desuden opleve Nikolaj Hübbe, som giver en forsmag på #dkdanskerballet – En kampagne hvor Nikolaj Hübbe hver torsdag lægger en trinrække på nettet, som han opfordrer hele Danmark til at kopiere. Du får lov til at teste første trinrække af sammen med mesteren.

Mini-forestillingen varer ca. 10 minutter og opføres denne aften på Scenen. Forestillingerne begynder kl. 17.30, 18.30 og 19.15

Praktisk information

Gratis med billet til SMK eller SMK Årskort. Ingen tilmelding nødvendig.

Om SMK Onsdag
Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på en særlig overraskelse i form af eksempelvis koncertomvisninger, ballet og artist talks.


Balletforestillingerne er en del af SMK Onsdag og er støttet af Bikubenfonden.

SMK Logo