Kalender

Dukketeater

Dato: 13. apr. 2014
Tidspunkt: 15:00 - 15:30
Pris: Gratis
Sted: Skulpturgaden

Simon Starling (1967-) har skabt et dukketeater, som står i museets skulpturgade. Denne søndag kan du opleve en forestilling i det fine teater.

Kunstværket er en 1:1 kopi i træ af marionetteatret i Kongens Have, som er indrettet i en af havens nyklassicistiske pavilloner. Simon Starling har minutiøst "genopført " den lille fine bygning komplet med scene, rekvisitter og baglokale.

Forestillingen The Expedition fra 2011 er produceret i stil med forestillingerne i det originale marionetteater i Kongens Have. I forestillingen kan du følge en eventyrers forsøg på at nå New York i en kano. Hovedfiguren er en dukkeudgave af kunstneren selv, og hele handlingen kan ses som en slags mini-retrospektiv rejse gennem Starlings kunstneriske produktion.

Forestillingen er for voksne, og børn fra 3 år og op kan se med.


The Expedition, SMK 2014

Koncept og scenarie: Simon Starling
Instruktion: Edward Lloyd Pierce
Komponist: Ole Højer Hansen
Dukkespillere: Astrid Kjær Jensen, Anya Sass

Simon Starling, The Expedition, 2011. Foto: Anders Sune Berg.
SMK Logo