Kalender

Eksklusivt masterclass i blomstermaleri- og tegning

Dato: 29. jun. 2013 - 30. jun. 2013
Tidspunkt: 11:00 - 16:00
Pris: 950 kr. eksl. gebyr

Udforsk blomstermaleriets fascinerende detaljer og få indblik i dets forskellige teknikker og verdenssyn, mens du udvikler dit tegne- og maletalent.

I foråret 2013 sætter Parkmuseerne fokus på blomster i kunsten, naturen og videnskaben. I Parkmuseernes masterclass får du mulighed for at fordybe dig praktisk i blomstermaleriet med kyndig vejledning fra SMK’s kunstlærere.

Tegne- og maleundervisningen suppleres af tankevækkende oplæg i SMK’s blomsterudstilling og i udstillingen Flora Danica Zoom på Statens Naturhistoriske Museum. Her får du indblik i, hvordan måden vi ser og afbilder blomster på, fortæller om vores verdenssyn.

Undervisningsforløbet foregår over to dage fra 11-16 med frokostpause midt på dagen. Parkmuseerne sørger for materialer til undervisningen, så alt du skal medbringe er dig selv, din nysgerrighed og lyst til at lære – og evt. en madpakke, som kan nydes i de grønne områder lige udenfor eller i værkstedet (og ellers er der mulighed for at købe mad i SMKs café). Der vil være kaffe og the ad libitum.

Der er plads til 10 deltagere på hvert hold.

Dato: 29.-30. juni kl. 11-16.
Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50,1307 København K
Pris: 950 kr. eksl. gebyr
Du får: et forløb med 2 undervisningsdage á 5 timer inkl. entré til de involverede museer, kaffe og te ad libitum, tegneredskaber og materialer samt Parkmuseernes udgivelse Se-tegn-mal Blomster.
Mødested:
Informationen på SMK
Billetter: billetlugen.dk

Læs om masterclass-forløbet 14. - 15. september.

Hans Simon Holtzbecker, Et udsnit af Have-tulipan (Tulipa Gesneriana L.) fra blomsterbogen Gottorfer Codex, 1649-1659.
SMK Logo