Kalender

Kunst og dokumentarisme. FilmKunst/KunstFilm

Dato: 10. okt. 2012
Tidspunkt: 17:00 - 19:00
Pris: Gratis - men husk at reservere plads. Eventuelt overskydende pladsbilletter kan hentes i museets information kl. 16.30 den pågældende dag
Sted: Biograf

FilmKunst/KunstFilm
Vi zoomer ind på et af den nye kunsts medier. I en filmrække i museets Biograf i efteråret 2012, er dansk kunsts livtag med filmmediet i fokus i en række kronologiske nedslag fra sidste halvdel af det 20. århundrede frem til i dag. Fem filmvisninger og fem foredrag giver indblik i seks årtiers brug af levende billeder som kunstnerisk medie – fra 1950'ernes bevægelser på lærred til filmens koder i den allernyeste samtidskunst.


90'erne: Kunst og dokumentarisme
I 1990ernes film- og videokunst er der et tydeligt narrativt spor; herunder en interesse for forskellige fortælleformer som den filmiske og den dokumentariske. Indenfor sidstnævnte finder man værker, der eksperimenterer med og udvider den dokumentariske form. Det kan være portrætfilmen, hvor kunstneren bag kameraet ikke blot er ”objektivt” registrerende, men derimod selv deltager i en dialog med personerne foran kameraet, som det ses i mange af Gitte Villesens videoer fra perioden - fx Kathrine makes them and Bent collects them fra1998. Det kan også være i form af en blanding af fiktion og historisk fakta som i Joachim Koester og Matthew Buckinghams Sandra of the Tuliphouse or How to Live in a Free State fra 2001.

Med udgangspunkt i ovennævnte værker samt Søren Martinsens SE-LVP-ORT-R-ÆT fra 2007 vil leder af Fotografisk Center, mag. art. Kristine Kern diskutere denne dokumentariske ‘tendens’ i sen- 90erens videokunst. Kristine Kerne har tidligere i år arrangeret udstillingen ”Even now to explain everything would be difficult” med Gitte Villesen på Fotografisk Center.

Film:
Gitte Villesen: Kathrine makes them and Bent collects them, 1998
Joachim Koester og Matthew Buckingham: Sandra of the Tuliphouse or How to Live in a Free State, 2001
Søren Martinsens: SE-LVP-ORT-R-ÆT, 2007
Lilibeth Cuenca Rasmussen: House of Hope, 2006

SMK Logo