Kalender

Koncert med Sangam feat. Charles Lloyd, Zakir Hussain & Eric Harland

Dato: 5. jul. 2013
Tidspunkt: 21:00 - 23:00
Pris: 340 kr
Sted: Scenen

Der er garanti for en unik og stemningsfuld koncertoplevelse, når musikerne Charles Lloyd, Zakir Hussain og Eric Harland mødes på SMK. Denne aften præsenterer de betydningfulde musikere deres spirituelle projekt "Sangam" (Hindi for sammenflydende).

Den amerikanske saxofonist Charles Lloyd var en superstjerne allerede i slutningen af 60'erne, hvor hans "Forest Flower"-album (fra 1966 med bla. Keith Jarrett som musiker) fik bred anerkendelse, på trods af at det var en nænsom blanding af avantgarde-jazz og østens klassiske musik og mystik. 

Denne aften spiller Charles Lloyd sammen med Zakir Hussain, en sand virtuos på tablas (trommer fra klassisk indisk musik).  Zakir Hussain har spillet med alle de indiske legender og blandt andre også Van Morrison, Grateful Dead, Pharoah Sanders og med George Harrison på "Living in the Material World" i 1973.

Tredje mand på projektet er trommeslageren  Eric Harland, som turnerer med Dave Holland og Joshua Redman, og blandt andet har indspillet med McCoy Tyner og Ravi Coltrane. Harland har gæstet København inden for de seneste år og givet prøver på sit store repertoire, uanset om det er som sideman eller som bandleder og komponist med "Voyager".

Køb billet via billetlugen

Dato og tid: 5. juli 2013 kl. 21
Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K 
Entré: 340 kr
Læs mere om Copenhagen Jazz Festival 2013

Charles Lloid, Zakir Hussain og Eric Harland
SMK Logo