Kalender

Kulturnatten på SMK

Dato: 14. okt. 2016
Tidspunkt: 18:00 - 23:59
Pris: Gratis med Kulturpas

Vær med, når SMK slår dørene op til museet i Sølvgade og Den Kongelige Afstøbningssamling ved Københavns Havn.

Gennem skarpvinklede art talks, franske specialiteter i Caféen og workshops, hvor vi prøver kræfter med Auguste Rodins tegnemetoder, dykker vi ned i den franske mesters eksperimenterende univers på SMK. Inspireret af hans tegninger af svævende, gående, liggende og svævende kroppe kan børn og familier lave sjove, bløde, tynde, store og små figurer og fantasikroppe. 

I Den Kongelige Afstøbningssamling er kroppen også i fokus. Her kan du gå på opdagelse mellem tusindvis af gipsafstøbninger, høre art talks, opleve nye gipsværker om hud, få gips i øret og se, hvordan Rodins univers ser ud omsat til farver, tekstiler og lys. Med inspiration fra Afstøbningssamlingens mange skulpturer kan du også lave din egen gipsfigur i Børnenes Værksted.

Statens Museum for Kunst (Sølvgade 48-50)


18.00-22.00: Børnenes Værksted på Scenen: Fantasikroppe
Vær med, når vi gør den franske mester Auguste Rodin kunsten efter og skaber figurer af stående, liggende, siddende, svævende og gående kroppe på SMK's Scene.

18.00-00.00: Iagttagelser i bevægelse og ekstase
Få tips og tricks til hvordan du kan tegne og farvelægge som Rodin. I en række åbne workshops, hvor vi tegner efter levende modeller, afprøver vi Rodins arbejdsmetoder. 

18.00-00.00: Art talks om Rodin og tegningerne
Tag med på en række korte, skarpvinklede omvisninger, der introducerer dig til udstillingenFlygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin og få indbliki  historien bag de sensuelle tegninger. Omvisningerne begynder hver halve time fra kl. 18.00.

18.00-00.00: Udstilling for børn og familier
Gå på opdagelse i Aisha Khalids forunderlige univers i udstillingen To verdener som én. Ved at udfordre det flere tusind år gamle miniaturemaleri skaber den pakistanske kunstner værker, der er fyldt med historier for både store og små. 

18.00-00.00: Oplev Rodins tegninger
Udforsk Auguste Rodins eksperimenterende univers i udstillingen Flygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin. En udstilling, der stiller skarpt på det arbejde, der skabte grundlag for hans dramatiske skulpturer.

18.00-23.00: Franske specialiteter i Caféen
Brug for en pause? Tag et hvil i museets café, hvor der i aftenens anledning er franske specialiteter på menukortet. 

18.00-22.00: Wiki-edit-a-thon
Vær med, når vi redigerer artikler om væsentlige værker og kunstnere i danske museer. Bidrag med din viden om emner, der interesserer dig, og som du synes fortjener en grundig beskrivelse i dansk Wikipedia. Tilmelding via Merete.Sanderhoff_@_smk.dk senest 12. oktober.

Den Kongelige Afstøbningssamling (Toldbodgade 40)

18.00-00.00: Børnenes Værksted
Med kroppen i fokus kreerer vi små gipsfigurer. Vær med, når vi støber og modellerer alt fra næser og ører til fingre og tæer. 

18.00-00.00: Gips i øret!
Lån en iPod og få gips i ørerne med lydfortællinger om husets og samlingens utrolige historier.
Stream audioguiden

18.00-00.00: Nye gipsværker om hud
Kunster Maja Fjord Fjord har skabt værket HUDfrise, som du helt særligt kan opleve denne aften. Værket består af en række friser, hvor Fjord Fjord sætter spot på huden og hudens ofte oversete mønstre.  

18.30-00.00: Art talks
Tag på opdagelse blandt de tusindvis af gipsskulpturer og dyk ned i samlingens utrolige historie på en række korte omvisninger.

18.00 - 00.00: Lyd, lys og design på 3 etager!
Oplev afstøbningerne blive vækket til live! Inspireret af den franske mester Auguste Rodin har modeller, elever og undervisere fra Textilskolen skabt en række værker, som du kan opleve denne aften.

SMK Logo