Kalender

Kunst på Scenen: Kirsten Justesen

Dato: 22. maj. 2013
Tidspunkt: 17:00 - 18:00
Pris: Gratis
Sted: Mødestedet - Scenen

Billedhuggeren Kirsten Justesen indtager SMK’s Scene 22. maj. Her vil hun med hendes egne ord fortælle om ”kvindelige kunstneres vilkår og eventyr.”

Kirsten Justesen er klassisk uddannet billedhugger. Hun har arbejdet i en bred vifte af genrer fra body art og performance til skulptur og installation.

Kirsten Justesen har haft frie hænder til at vælge dagens emne ud fra spørgsmålet: Hvad har inspireret dig i SMK’s samling? Udgangspunktet skulle være værker eller kunstnere, der er repræsenteret i vores samlinger af kunst.

Justesen har valgt at lægge sit hovedfokus på en række kvindelige billedhuggere og malere, der blev født på hendes bedstemødres tid – og hvis kunstværker man nu kan finde på museet.

Kunstnerne er:

Olivia Holm-Møller 1875 - 1970

Ebba Carstensen 1885-1967

Astrid Noack 1888 - 1954

Franciska Clausen 1899 -1986

Anna Klindt Sørensen 1899 - 1951

Arrangementet er en del af en ny række Art Talks på Scenen, hvor vi lader en kunstner fra museets samlinger fortælle om andre kunstnere, der også er repræsenteret på museet.

Arrangementet er gratis.

Portrætfoto af Kirsten Justesen
SMK Logo