Kalender

Kunst på Scenen: Martin Bigum

Dato: 17. apr. 2013
Tidspunkt: 17:00 - 18:00
Pris: Gratis
Sted: Scenen

Kunstner møder kunstner på SMK's scene.

17. april kl. 17-18 indtager kunstneren Martin Bigum scenen, hvor du kan høre ham tale om en kunstner, der står hans hjerte nært. Bigum - der blandt andet er kendt fra DR2's Kunstquiz - har haft frie hænder til at vælge en kunstner ud fra SMK's enorme samlinger af kunst.

Valget er faldet på den relativt ukendte danske maler Valdemar Schønheyder Møller. Bigum vil blandt andet fortælle om malerens intensive studier af lys og modlys i slutningen af 1800-tallet.

Bigum siger om arrangementet:

"Jeg vil tale både ud fra egne erfaringer med det kunstneriske materiale - om det så er i ånd eller hånd. Og om den kunstneriske optik i forskellige samtider. Jeg er ikke formidler, men en kunstner, der ikke har noget imod at åbne op for kunstens hemmerligheder. For når man åbner op for een hemmelighed, springer ti andre ud."

Arrangementet er gratis.

Læs mere om Valdemar Schønheyder Møller



Portræt af Martin Bigum
SMK Logo