Kalender

Matisse møder Tal R på SMK

Dato: 6. okt. 2012
Tidspunkt: 14:00 - 15:00
Pris: Gratis
Sted: Scenen

Lørdag d. 6. oktober gæster Tal R Statens Museum for Kunst til en artist-talk om Matisse og kunstneriske processer. Arrangementet foregår på Scenen.

Udstillingen Matisse – fordobling og variation danner afsæt for en samtale mellem Tal R og museumsinspektør og seniorforsker Dorthe Aagesen med fokus på kunstneriske arbejdsprocesser og undersøgelsesmetoder. Samtalen vil give en kunstners blik på Matisses arbejde og et indblik i de kunstneriske overvejelser, der fører til det endelige kunstværk.

Om Tal R
Tal R (f. 1967) regnes for en af Danmarks væsentligste billedkunstnere og har for længst indtaget den internationale kunstscene med storm. Han er uddannet ved Kunstakademiet i København i 1994-2000 og har siden 2005 selv været professor ved Kunstakademiet i Düsseldorf. Hans værker er repræsenteret på en lang række museer i ind- og udland, ligesom han flittigt har udstillet på nogle af de mest prominente udstillingssteder i verden.

Tal R
Henri Matisse, Le Luxe II, 1907-8
SMK Logo