Kalender

Park Life på SMK: Insekter i værkstedet, parkaktiviteter og blomsterudstilling

Dato: 18. maj. 2013
Tidspunkt: 10:00 - 17:00
Pris: Gratis

Vær med, når parkmuseerne går på opdagelse i naturen, arkitekturen og kunsten til 'Park Life'  fredag 17. maj - lørdag 18. maj.

Parkmuseerne er et museumskvarter midt i København. Beliggende blandt smukke, grønne områder finder du de seks museer Davids Samling, Filmhuset, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot, SMK og Statens Naturhistoriske Museum.

Lørdag d. 18. maj er der gratis adgang på SMK og de andre parkmuseer. På SMK kan du opleve udstillingen Blomster og Verdenssyn.

Dagen byder på et stort program, hvor du blandt andet kan opleve fem blomsterudstillinger, være med til at finde plante- og dyrearter i Østre Anlæg, lede efter vilde, spiselige urter og smage på honning fra de flittige bybier i Botanisk Have. Du kan også tage med på en gratis omvisning eller en arkitekturpromenade rundt i området, hvor du kan blive klogere på områdets arkitektur, historie og natur.

På SMK inviteres de mindste til at lave kæmpe insekter i Børnenes Værksted ( besøg i værkstedet koster 45 kr per deltager).

Se det fulde program for Park Life-dagene

 

 

Park Life plakat
SMK Logo