Kalender

Skulpturafsløring + åbning af Gillian Wearing – Family Stories

Dato: 13. okt. 2017
Tidspunkt: 15:00 - 18:00
Pris: Gratis

Kom til åbning af udstillingen Gillian Wearing – Family Stories og vær med til afsløringen af skulpturen En rigtig dansk familie.

Den engelske kunstner Gillian Wearing har gennem hele sin karriere været optaget af mennesker og menneskelige relationer.
I sine værker lader hun almindelige mennesker komme til orde og dokumenterer, udfordrer og undersøger familien og familiekonstruktioner.

I udstillingen Gillian Wearing – Family Stories kan du udforske en række af hendes værker fra start 90'erne og frem til i dag.

Læs mere om udstillingen

En rigtig dansk familie
Samme dag som udstillingsåbningen afsløres hendes nye værk En rigtig dansk familie også.

Værket er en 1:1 bronzeskulptur af en dansk familie, som er blevet udvalgt gennem en landsdækkende kampagne.

Skulpturen afsløres i Museumshaven ved SMK kl. 15 forud for åbningen af udstillingen kl. 16.

Se mere om begivenheden

Program

Kl. 15: Offentliggørelse af skulpturen En rigtig dansk familie

- Tale ved Jacob Fabricius, direktør for Kunsthal Aarhus

Kl. 16: Åbning af udstillingen Gillian Wearing – Family Stories

-Taler ved Mikkel Bogh, direktør for SMK og Marianne Torp, førsteinspektør og seniorforsker på SMK

I anledning af udstillingen Gillian Wearing – Familiy Stories, inviterer SMK til samtalesaloner, foredrag, familiemiddage, omvisninger og meget mere. Se hele programmet i kalenderen.

SMK Logo