Kalender

SMK Fridays: Sommerudgave ved Københavns Havn

Dato: 21. aug. 2015
Tidspunkt: 16:00 - 22:00
Pris: Gratis

Vær med, når vi inviterer til en særlig sommerudgave af SMK Fridays i Afstøbningssamlingen ved Københavns Havn. Slap af med en drink, hop med på en kunstnerisk havnerundfart og oplev en performance workout.

I samarbejde med Copenhagen Art Week inviterer SMK til en særlig sommer-SMK Fridays på Den Kongelige Afstøbningssamling.

Afstøbningssamlingen, som befinder sig i Vestindisk Pakhus ved havnen i Toldbodgade 40, er en del af SMK og rummer tusindvis af gipsafstøbninger af de mest berømte skulpturer fra den vestlige kunsts historie.

Kunstnerisk havnerundfart

Hop på en havnerundfart, der denne aften er overtaget af tre kunstnere. Amerikanske Will Owen præsenterer et kollektivt lyd- og performanceværk, Jenny Gräf Sheppard vil bruge vandet til sammen med gæsterne ombord at producere en ’ny duftserie’ i værket Channel Mist. Danske Claus Haxholms præsenterer et nyt performance værk med titlen Game Fuel: Overlap & Displacment.

Båden sejler mellem Afstøbningssamlingen og Chart Art Fair på Charlottenborg hele aftenen.

Kunstner Amalie Smith og workout performance

Oplev også kunstner og forfatter Amalie Smith læse fra sin bog Marble, der blandt andet foregår på Afstøbningssamlingen. Hør eksperter fortælle om Afstøbningssamlingens historie og mød fem kunstnere, der har skabt nye værker, som griber ind i Afstøbningssamlingen og dens historie.

Aftenen byder også på en ny performance( WOD for plaster casts ) af kunstner Lea Guldditte Hestelunds, hvor hun laver workouts til gipsskulpturernes stivnede bevægelser.

Tre kunstner-DJ's, bar og street food

De amerikanske kunstnere Jenny Gräf Sheppard, Will Owen og danske Claus Haxholm overtager lydsystemet og vender plader. Og traditionen tro er der også bar, street food og korte omvisninger.

Praktisk information

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmelding er ikke nødvendig.

Bemærk, at denne SMK Fridays finder sted på Den Kongelige Afstøbningssamling, som har til huse i Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, 1307 København K.

Udpluk fra programmet

Kl. 16.30-17.00
Kunstner Amalie Smith læser op fra bogen Marble

17.30-17.45
Performance af Lea Gulditte Hestelund

19.00-22.00
Kunstner-DJs: Claus Haxholm, Jenny Gräf Sheppard (USA) Will Owen (USA)

Sejlplan for performancekunst på vandet

Kl. 17.00
Båden sejler fra Nyhavn og ankommer til Amaliehaven 45 min. efter. På turen opføres Jenny Gräf Sheppards værk Channel Mist og Will Owens værk Eye to Eye to Ear to Ear.

Kl. 18.00
Båden sejler fra Amaliehaven og ankommer til Nyhavn ca. 20 min. efter. På turen opføres Claus Haxholms værk Game Fuel: Overlap & Displacment.

Kl. 19.00
Båden sejler fra Nyhavn og ankommer til Amaliehaven 45 min. efter. På turen opføres Jenny Gräf Sheppards værk Channel Mist og Will Owens værk Eye to Eye to Ear to Ear.

Kl. 20.00
Båden sejler fra Amaliehaven og ankommer til Nyhavn ca. 20 min. efter. På turen opføres Claus Haxholms værk Game Fuel: Overlap & Displacment.

NB. Båden lægger til ved Amaliehaven, som er 200 meter fra Den Kgl. Afstøbningssamling i retning mod Skuespilhuset. Der kan ikke bookes billetter, så det er bare med at stille sig i kø.

Hold dig opdateret på vores Facebook-side.

SMK Fridays støttes af Bikubenfonden

SMK Logo