Kalender

SMK Fridays på Bornholm

Dato: 17. jun. 2016
Tidspunkt: 20:00 - 01:00
Pris: Gratis

Vær med, når SMK Fridays indtager Folkemødet på Bornholm og undersøger, hvordan SMK kan være SMK uden bygning og kunstsamling.

Syv fredage om året kan du gå på opdagelse på SMK efter lukketid og udforske kunsten i uformelle og anderledes rammer, når vi inviterer indenfor til SMK Fridays. Men i juni rykker SMK Fridays pløkkerne op og tager til Folkemødet på Bornholm. Så hvis du kommer forbi Solskinsøen 17. juni, så kom også forbi BL's dome, som SMK har fået lov til at låne for en aften.

Kunsten ud til folk
SMK er hele Danmarks hovedmuseum for billedkunst, og aftenen handler om at få kunsten ud til folk. Sammen skal vi undersøge, hvordan SMK kan være SMK, når vi hverken kan tage museumsbygning eller kunstsamling med os.

Æterbåren kunst, performances, talks og musik
Oplev blandt andet helt nye performances, skabt specielt til denne SMK Fridays, af kunstnerne Claus Haxholm og Ragnhild May.

Du kan også lytte med, når vi sammen med online-radiostationen for eksperimenterende og inspirerende lyd- og radiokunst The Lake Radio byder på æterbåren kunst, talks og musik. Radioen er frivilligt drevet af en gruppe kunstnere og musikere og har også tidligere samarbejdet med forskellige institutioner om koncerter, arrangementer og lytteevents.

Oplev SMK Fridays – online
Er du forhindret i at deltage i SMK Fridays på Bornholm, kan du følge begivenhederne hjemmefra. I samarbejde med The Lake Radio bliver aftenen nemlig livetransmitteret via www.thelakeradio.com.

Tilmeld dig SMK Fridays på Bornholm på Facebook

SMK Logo