Kalender

SMK Fridays – featuring FROST

Dato: 7. feb. 2014
Tidspunkt: 16:00 - 22:00
Pris: Gratis

SMK Fridays er en god chance for at få lidt kultur ind i din fredag. Slap af med en drink, lær kunsten bedre at kende og oplev art talks, musik, film og gadekøkken.

SMK Fridays 7. februar sætter spot på performancekunsten og musikalske performances. SMK har teamet up med Musikfestivalen FROST, der har kurateret aftenens koncerter og underlægningsmusik.

FROST på SMK Fridays

Musikfestivalen FROST har inviteret tre bands fra deres aktuelle festivalprogram til at lave pop-up koncerter i SMK's sale og i museets spektakulære forhal. Fusionen af livemusik, 700 års kunst og SMK's historiske sale bliver helt sikkert en særlig oplevelse.

Vi kan kun løfte sløret for et aftenens tre bands: Den barokke og enestående folk-gruppe Spillemændene, der for nyligt udgav deres anmelderroste debutalbum Nationalsange . Hvem de øvrige bands er, forbliver en overraskelse.

Billetter: Alle koncerterne er gratis. Billetter til koncerterne uddeles på aftenen efter først til mølleprincippet. Første uddeling foregår kl. 16. Anden uddeling foregår kl. 17. Til de to FROST-koncerter i SMK's store forhal er det ikke nødvendigt at hente pladsbilletter. Pladserne til de andre koncerter er stærkt begrænsede.

NB: Vi gør opmærksom på at drikkevarer ikke må medbringes i udstillingssalene.

Premierevisning på videoværk af Marina Abramovic

Kom med til premierevisningen af SMK's nyerhvervede videoværk Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful af den New York-baserede og serbiske kunstner Marina Abramović.

Marina Abramović er en af body- og performancekunstens pionerer og bruger sin egen krop som både materiale og indhold. Filmen vises i biografen og varer 106 min. Værket er erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsen og Hermod Lannungs Museumsfond.

Art talks om Marina Abramovich

Tag med til to talks om kunstneren og værket. Kurator Birgitte Anderberg giver dig et indblik i Abramovich og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen fortæller om sit arbejde med at genopføre Marina Abramović' performanceværker.

Film om Marina Abramović i biografen
I vores biograf viser vi den anmelderroste dokumentarfilm om Marina Abramović The artist is Present fra 2012. Filmen følger kunstneren på nært hold, imens hun forbereder sig til den performance på MoMA i New York, som af mange kunstkritikere vurderede til at blive den vigtigste milepæl i hendes karriere.


Kunstner-DJ: Populus Sanctus

Som altid runder en samtidskunstner aftenen af som DJ. Denne gang er det kunstneren Alexander Tovborg, der gør det til en performance med kirkekaffe, oblater og toner fra Vatikanet, når han indtager Scenen under sit alter ego POPULUS SANCTUS.

Art talks: Input på 15 min

Aftenen igennem du gå med på bite-size omvisninger, der slår ned på enkelte værker i SMK's udstillinger, der giver forskellige vinkler på performancekunsten. Bare mød op i Forhallen og få noget at tænke over.

Streetfood, bar og musik

SMK Fridays byder som altid på fredagsbar, ølvogne og Street Food i verdensklasse fra chef Bernard Chesneau og hans rullende køkken.  FROST har sammensat aftenens underlægningsmusik, som vil byde på det bedste fra FROST's festivalprogram.

Udvalgte highlights fra aftenens program:

 

  • Kl. 16:00 og kl. 17:00 uddeles billetter til FROST koncerterne. NB: Stærkt begrænset antal biletter, der uddeles efter først-til-mølle. En billet til hver. De første koncerter starter kl. 17.

  • Kl. 17:30 Premierevisning af videoværket Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful af Marina Abramović.

  • Kl. 18.30 og 19:30 Talks ved henholdsvis kurator Birgitte Anderberg og kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen om Marina Abramović og hendes kunst.
  • KL.  20.00 - 22.00 Performance af POPULUS SANCTUS (aka Alexander Tovborg) på Scenen.

De næste SMK Fridays afholdes:
Fredag 7. marts
Fredag 4. april
Fredag 9. maj

SMK Fridays støttes af Bikubenfonden.
FROST koncerter under SMK Fridays er støttet af Wondercool Copenhagen.

Still fra filmen Marina Abramović, The artist is Present, 2012.
SMK Logo