Kalender

Åbning af Københavns nye museumshave og SMK Fridays – Garden Edition

Dato: 19. sep. 2014
Tidspunkt: 15:00 - 22:00
Pris: Gratis

SMK og Københavns Kommune inviterer til åbning af Københavns nye museumshave. Vi rykker musik og drinks ud i det grønne og inviterer til en særlig havefest-udgave af SMK Fridays.

Med en ny museumshave på størrelse med Rådhuspladsen har SMK’s brugere – og hele København – fået et nyt byrum.

Museumshaven er en ny grøn åbning til SMK. I haven kan man gå ad bugtede stier, nyde de store trækroner rundt om museet og smide sig på en af de græsklædte øer, der kalder på pauser med en god bog eller ven.

Haven åbnes officielt af Kulturminister Marianne Jelved, og vi fejrer åbningen med en særlig udgave af SMK's fredagsarrangementer SMK Fridays.

PROGRAM

  • 15.00 Åbning af Museumshaven begynder.

  • 15.30 Åbningstaler ved museumsdirektør Mikkel Bogh, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og kulturminister Marianne Jelved.

  • 16.00 SMK Fridays – Garden Party Edition. Musik, havevandringer og bådeværksted.

  • 18.00 SMK Fridays forsætter indenfor på museet til kl. 22.

SMK FRIDAYS – Garden Party Edition

Programmet begynder i haven med live musik, guidede havevandringer, lækker grillmad, bådeværksted i havens nye bassin og meget meget mere.

Senere rykker vi indenfor og sætter fokus på den spritnye udstilling BIOGRAPHY af den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset.

SMK Fridays er anderledes kunstoplevelser uden for normal åbningstid. Programmet ændrer sig fra gang til gang, men opskriften er altid en god blanding af kunst, musik, art talks, film, fredagsbar og gadekøkken.

Sådan så museet ud til forårets SMK Fridays:

Næste SMK Fridays er

Fredag 17. oktober


Fredag 14. november

OM DEN NYE MUSEUMSHAVE

Den nye Museumshave samt modernisering af museets indgangsparti og tilgængelighed er blevet mulig med en donation på 48,5 mio. kr. fra Annie & Otto Johs. Detlefs' Fonde - OJD.

SMK er initiativtager til projektet, da museet ønskede at skabe større sammenhæng mellem haven og museet.

Københavns Kommune ejer arealet og er bygherre. Museumshaven er tegnet af tegnestuen Polyform og Karres en Brands, der vandt arkitektkonkurrencen med projektet med projektforslaget "SMK tilbage i parken".

Læs mere om Museumshaven

 

Museumshaven er doneret af:

SMK Fridays støttes af Bikubenfonden

SMK Logo