Kalender

Søndag for børn

Dato: 2. jun. 2013
Tidspunkt: 10:00 - 15:00
Pris: Varierende priser alt efter aktivitet
Sted: Børnenes Værksted - Scenen - Caféen

Skab selv, ta' på børneomvisning og lad op i Caféen
Søndag for børn præsenterer et program fyldt med oplevelser for hele familien. På Scenen er alle inviteret til at udforme et stort fælles kunstværk i samarbejde med museets kunstnere, og i Børnenes Værksted kan børn skabe kunstværker med materialer af enhver art. Museets Café serverer hyggelig familiebrunch, og der er børneomvisninger på tværs af museets samlinger i løbet af dagen.

Program:

Tegnesalen
I finder tegnesalen i præsentationen af Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900. Grib papir og blyant og deltag i konkurrencen om månedens tegning.
Kl. 10-17 (Gratis)

"Match-SMK"
Prøv familiespillet "Match-SMK" i præsentationen af Europæisk Kunst 1300-1800. Spillet er et tilbud særligt til familier med børn fra 6 års alderen, som i udstillingen kan sætte sig ved et af bordene, tale om malerierne og dyste om at vinde spillet.
Kl. 10-17 (Gratis)

Ler, ler og mere ler
Så skal vi igen lave noget med ler. Vi har masser af ler og en god ide til en stor fællesskulptur. Kom og få ler på fingrene og vær med til at skabe et stort fællesværk.
Kl. 11-15. Scenen (Gratis)

Børnenes Værksted
Kunstneriske udfordringer i ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler og pensler.
Kl. 10.30-16.30 (45 kr.)

Caféen
Kom til hyggelig familiebrunch i museets café! Alle søndage serverer Caféen smagfuld brunch for både børn og voksne. Der kan reserveres bord på telefon: 33 74 86 65
(169 kr. voksne/65 kr. børn inkl. kaffe, the og vand ad libitum samt lille glas juice)
Kl. 10.30-15

Børneomvisning i samlingerne
Omvisninger for børn ifølge med voksne hver søndag.
Kl. 12 (Gratis)

SMK Logo