Kalender

The State Sessions: August Rosenbaum - Impressions of Grizzly Bear

Dato: 5. nov. 2011
Tidspunkt: 11:30 - 12:30
Pris: Gratis adgang
Sted: Scenen

De første lørdage i årets sidste fire måneder præsenterer Copenhagen Jazz Festival og Statens Museum for Kunst en eksklusiv serie af solokoncerter, hvor fire af byens mest profilerede jazzpianister fortolker artister som Radiohead og Björk. Koncerterne bærer overskriften "Solo Piano & Impressions" og er seneste serie i "The State Sessions", hvor Copenhagen Jazz Festival og Statens Museum for Kunst samarbejder om at producere unikke koncertoplevelser i et af byens mest spændende koncertrum.

Lørdag 5. november fortolker August Rosenbaum Grizzly Bear.

August Rosenbaum fik allerede i 2004 lovende ord med på vejen fra det danske jazz-miljø, da han som kun 17-årig modtog det prestigefyldte Jacob Gades Legat for sit talent. Efter et længere ophold i New York i efteråret 2008 udgav August albummet ”Beholder”, og han blev efterfølgende kåret som ”Årets Nye Jazznavn” ved Danish Music Awards i 2010.

Program for 2011
3. september kl. 11.30: Carsten Dahl - Impressions of Björk
1. oktober kl. 11.30: Jacob Anderskov - Impressions of Radiohead
5. november kl. 11.30: August Rosenbaum - Impressions of Grizzly Bear
3. december kl. 11.30: Nikolaj Hess - Impressions of Bob Dylan

August Rosenbaum
SMK Logo