Kalender

Udstillingsåbning: Hieroglyffer – symbolismens tegninger 1890-1910

Dato: 18. apr. 2018
Tidspunkt: 17:00 - 19:00
Pris: Gratis

Vær med, når vi åbner SMK’s nye udstilling Hieroglyffer – symbolismens tegninger 1890-1910.

En udstilling, der sætter fokus på tegningens betydning i dansk kunst i en tid, hvor symbolikken i kunsten blomstrede, og kunstnerne stillede skarpt på ånd, sjæl og form.

Gennem kunstværker af bl.a. J.F. Willumsen, L.A. Ring, Johannes Holbek og Jens Lund kan du udforske gemte fortællinger, drømme og syner, der har taget former som snørklede træer og blomster og komme helt tæt på karikaturens humoristiske forvrængning.

Program

• Velkomst ved Mikkel Bogh, SMK's direktør.
• Introduktion til udstillingen ved Thomas Lederballe, museumsinspektør og seniorforsker
• Kolde forfriskninger og musik i Skulpturgaden
• Fri adgang til udstillingen.

Praktisk information

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Fri entré til udstillingen.

Læs mere om udstillingen.

Stor tak for støtte til udstillingen

SMK Logo