Kalender

Udstillingskatalog live på Scenen

Dato: 12. jun. 2013
Tidspunkt: 16:00 - 18:00
Pris: Gratis - men kun for klubmedlemmer
Sted: Scenen

I forbindelse med forårets store særudstilling ”Blomster og Verdenssyn” inviterer vi som noget nyt på hele tre afteners foredrag og rundvisninger – eksklusivt for vores klubmedlemmer.

Vi kalder det ”Udstillingskatalog på Scenen”. Her kan du møde de forfattere, der har skrevet udstillingens store og smukt illustrerede katalog. På Scenen vil de præsentere deres artikler live som korte, koncentrerede foredrag. Desuden har vi inviteret foredragsholdere fra bl.a. Davids Samling og Statens Naturhistoriske Museum til at belyse blomstertemaet yderligere.

Kom helt tæt kunstens verden
Foredragene belyser blomstermalerierne fra en række forskellige vinkler.  Hen over de tre aftener kommer du helt tæt på kunstværkerne, og du får præsenteret et væld af ekspertviden fra kunstens, kulturhistoriens og naturvidenskabens verdener.

Hør bl.a. om hvordan mesterværker blev taget som krigsbytte og ad den vej kom ind i SMK’s samling. Og om, hvordan vi bruger blomster til at fortælle ting til hinanden. Hør også om et hold botanikeres detektivarbejde med klassificeringen af de afbildede blomster i SMK’s udstilling og om den gennemgribende restaurering af de gamle billeder, så de i dag fremstår med samme friskhed, som da kunstnerne satte det sidste penselstrøg.

Husk at meld dig til en omvisning
Efter foredragene er der mulighed for at melde sig til omvisninger i udstillingen med museets kyndige omvisere. Det er nødvendigt at bestille plads på omvisningerne, men ikke til aftenernes foredrag.
Meld dig til
omvisningerne

12. juni 2013 kl. 16-18

Botaniker og lektor emeritus Jette Dahl Møller fortæller om det hold af botanikere, der for i forbindelse med udstillingen har artsbestemt planterne på blomstermalerierne.

Lektor Henning Knudsen fortæller om baggrunden for kæmpeværket Flora Danica og om nogle af de ting, du kan opleve i udstillingen.

SMK Logo