Kalender

Vinterjazz. Jakob Bro Group

Dato: 3. feb. 2013
Tidspunkt: 14:00 - 15:00
Pris: Gratis
Sted: Scenen

I forbindelse med Vinterjazz 2013 har guitaristen Jakob Bro lavet en lille kvartet-turné med fokus på materiale fra de fire albums ”Balladeering”, ”Time”, ”Pearl River” og ”The Stars are All New Songs”.

Når Jakob Bro gæster SMK har han udvidet sin faste trio med keyboardisten Nikolaj Torp (fra Once Around The Park), som til daglig er bosat i London, hvor han bl.a. spiller og turnerer med bandet “The Specials”.

Om Jakob Bro
Jakob Bro har ni udgivelser bag sig som bandleder, har vundet i alt fire Danish Music Awards, er blevet optaget i JazzDanmarks Hall of Fame og modtog i 2009 JazzSpecials pris for Årets Danske Jazzudgivelse og senest DJBFAs hæderspris 2012. Hans mangeårige trio består af bassisten Anders Christensen (Tomasz Stanko, Paul Motian, Sort Sol, Kurt Rosenwinkel, The Raveonettes og Povl Dissing) samt trommeslageren Jakob Høyer (The Raveonettes, Trentemøller og Marie Fisker).

Husk også omvisningen, der sætter fokus på jazz i kunsten. Læs mere her

SMK Logo