Museet har inviteret Emily Wardill til at lave et videoprojekt i x-rummet. Resultatet er en fascinerende kærlighedshistorie, der folder sig ud til en fortælling om relationen mellem krop og bevidsthed.
Filmen fortæller om neurologen Eitienne, der har mistet sin kone. Han har i mange år fordybet sig i sit arbejde og negligeret sit kærlighedsliv. Han begynder at date på internettet og møder efter flere forsøg en kvinde, Slalem, som han forelsker sig i.
Kropslig bevidsthed
Gennem filmen undersøger Wardill, hvordan internettet kan bruges manipulatorisk – både i forhold til Slalems selvfremstilling og som et redskab i hendes sociale og emotionelle manipulation af Eitienne. Samtidig bliver hele historien også en refleksion over, hvordan hjernen og kroppen er forbundne, og hvordan bevidstheden og det fysiske dermed opererer i en slags stadig feedbackrelation.
En kærlighedshistorie
Jeg har prøvet at lave en kærlighedshistorie – og det er lidt af en udfordring i sig selv, især fordi det er gjort så mange gange før. Meget af filmen handler om følelsesmæssigt afsavn og om, hvordan det virker både i film og i konstruktionen af personerne. I filmen vil hovedpersonens kærlighed også være skjult og begrænset af det, som han ved, og det, som er umuligt at vide.
Læs om Emily Wardills udstilling i x-rummet. Et thrillerinspireret værk, der handler om kærlighed og manipulation.
Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-20
Mandag lukket
Udstillingen er gratis
Flere praktiske informationer
