Kalender

Mark Leckey: He Thrusts his Fists against the Posts but Still Insists he Sees the Ghosts

Dato: 4. maj. 2017 - 3. sep. 2017
Pris: Entré

En gigantisk motorvejsbro indhyllet i gult lys har indtaget museet! Oplev den britiske kunstner Mark Leckeys nye installation.

Den britiske kunstner Mark Leckey (f. 1964) voksede op uden for Liverpool i England. I en ny udstilling inviterer han publikum med tilbage til et særligt sted fra sin barndom: ramperne under motorvejsbroen M53 i byen Ellesmere Port.

Til x-rummet har han ud fra hukommelsen genskabt broen og ramperne, hvor han og hans venner hang ud i starten af 1970’erne. Udover den gigantiske bro, omfatter installationen også et helt nyt lydværk designet til x-rummet. Lydværket er en mellemting mellem et foredrag, et radioprogram, en autobiografisk fortælling og et DJ-set.

Om Mark Leckey

Mark Leckey har siden slutningen af 1990'erne haft kultstatus på den internationale samtidskunstscene. Hans kunstværker og performances har også været udstillet på blandt andet Serpentine Gallery i London, Wiels i Bruxelles og MoMA PS1 i New York.

I 2008 modtog Leckey den præsigefulde Turner Prize for sit værk Industrial Light and Magic. Leckeys kunstneriske praksis spænder bredt fra installationer, prints og skulpturer til video, performance og lydværker.

SMK Logo