I den bagerste sal i udstillingen Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 kan du dykke ned i Lea Porsagers genfortolkning af den græske myte om Leda og Svanen. Leda var i græsk mytologi en kongedatter, der blev besvangret af Zeus i en svanes skikkelse.
Som en del af SMK² har kunstneren givet tankerne frit spil, været på opdagelse i SMK's magasiner og skabt særophængningen Z WAN.
Svaner, p-piller og en skinnende vandcykel
I udstillingssalen møder du blandt andet tryk med svanemotiver, malerier med garn og fjer, p-piller, vaginalkugler og en enorm skinnende svaneformet vandcykel. Herved undersøger Lea Porsager de flerstrengede fortællinger, der gemmer sig under overfladen i myten om Leda og Svanen.
Særligt dvæler hun ved den groteske dimension af myten og ved temaer om forvandlinger, menneske-fugl-krydsninger og sex.
Læs mere om særophængningen