Kalender

We the People (Detail)

Dato: 1. jun. 2012 - 31. dec. 2013
Tidspunkt: 10:00 - 17:00
Pris: Gratis

En komplet kopi af Frihedsgudinden er blevet fremstillet på et metalværksted i Shanghai. Den er dog ikke svejset sammen til sin fulde højde på 45 meter, men splittet i cirka 400 enkeltdele og spredt ud over hele verden.

Bag det grænseoverskridende projekt står den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo. Han har fået fremstillet den nøjagtige kopi af Frihedsgudinden i New York på et metalværksted i Shanghai. Men de cirka 400 dele, der udgør den 45 meter høje skulptur, er ikke svejset sammen og skal det heller ikke. De er derimod sendt ud i verden og bliver netop nu udstillet på flere forskellige museer.

Læs om skulpturens rejse

Ansigt til ansigt med Frihedsgudinden
På SMK kan du opleve cirka en fjerdedel af skulpturen. De 100 dele ligger og står på gulvet i Skulpturgaden, hvor du kan komme helt tæt på de enkelte dele, som udgør selvstændige abstrakte skulpturer.

Gennem udstillingsperioden vil der komme nye enkeltdele af skulpturen til, nogle vil blive rykket rundt, og andre vil blive sendt videre. Det vil altså sige at udstillingen hele tiden forandrer sig, og at delene er i transit på SMK.

Læs om udstillingen


Grænseoverskridende
Vos grænseoverskridende projekt prikker til vores indgroede forestillinger om nationale symboler, deres status og fastlåste betydninger. Danh Vo fortæller selv om projektet: Ofte får man som kunstner nogle idiotiske idéer. Og denne idé er ikke bare fysisk, men også praktisk og logistisk ude af proportioner.

Læs mere om kunstneren Danh Vo

Billedet er fra metalværkstedet i Shanghai 2012
SMK Logo