Tegnesalen

12 gipsskulpturer poserer for dig i en ny tegnesal med højt til loftet.

Kom og sving blyanten i SMK's tegnesal, hvor 12 gipsskulpturer fra Den Kongelige Afstøbningssamling poserer for enhver tegneentusiast, der skulle ønske at portrættere dem. To mænd i brydekamp, en diskoskaster og en kæmpe finger er nogle af de motiver, der kan finde vej fra blyant til papir.

Tegnesalen ligger smukt placeret ud til Østre anlæg med masser af lys og højt til loftet. Du er velkommen til at medbringe blyanter, men der er både tegneunderlag, papir og blyanter til rådighed.

Kom til tegneworkshop på SMK
Hvis du har brug for hjælp til at lære at tegne, eller har lyst at blive endnu dygtigere, får du muligheden, når SMK afholder tegneworkshops på museet henover efteråret. Tag din familie, din ven eller kæreste under armen og kom og tegn opstillinger af frugter, nøgenmodeller og sågar levende høns. Du behøver ikke at kunne tegne i forvejen, for der bliver mulighed for gode råd og teknisk rådgivning undervejs fra en af SMK’s kunstnere.

Vælg selv et forløb
Arrangementet foregår tre gange i løbet af udvalgte SMK Onsdage (klokken 17, 18 og 19). Du vælger selv, hvilket et af forløbene, du vil deltage i. Det hele foregår på SMK’s scene, hvor man kan tegne ved borde, eller mens man slapper af i en sækkestol. 

Årskort

SMK Årskort

Med et årkort til SMK får du gratis entré til hele museet. Se hvilke andre fordele og rabatter, du får med et SMK Årskort.

Kalender

Kalender

Events, omvisninger og meget mere.

Praktisk information

  • Du finder salen i sal 117 til venstre for caféen.

  • Der er åbent hver dag i museets åbningstid.

  • Tegnesalen er gratis at benytte, når entréen er betalt.
SMK Onsdage

SMK Onsdage

Krydr din onsdag med art talks, lækker aftensmad og en overraskende kunstoplevelse.