Museumsklubben

MUVI-Cards. Ekslusiv kreativitetsworkshop for firmaer i SMK's Museumsklub

SMK tilbyder kreative MUVI-cards workshops for firmaer og foreninger, hvor I kan arbejde med jeres aktuelle udfordringer.

Kreativitet er et redskab, der kan anvendes til at løse konkrete virksomhedsudfordringer. På SMK kan firmaer og foreninger bruge kreativiteten i MUVI-cards workshops, hvor I får eksklusiv adgang til museets faciliteter og arbejder med jeres aktuelle udfordringer.

Inspiration fra 700 års kunst
Billedkunstner Carina Zunino og erhvervspsykolog Thea Mikkelsen leder jer til at hente inspiration fra SMKs samling af 700 års kunst. I gennemgår praktiske kreative processer og guides i efterfølgende refleksionsforløb.


MUVI-CARD – fuldt forløb
Workshoppen varer fra kl. 9-16. Inkl. frokost og kaffe/kagepause.

Det fulde forløb er specielt egnet til blandt andet værdiarbejde, organisatorisk perspektivskifte, innovationsopstart og teambuilding.

Moduler:

  • Eksperiment og mesterskab: oplæg v. Thea Mikkelsen
  • Arbejde med samlingernes værker omkring dagens tema
  • Den kunstneriske proces: oplæg v. Carina Zunino
  • Værkstedsarbejde – kunstnerisk refleksion over dagens tema
  • MUVI-cards proces – udkrystallisering af nye idéer

PRIS: 62.500 kr. for op til 25 deltagere.


MUVI-CARD – kort forløb

Workshoppen varer fra kl. 13-17. Inkl. frokost og kaffe/kagepause.

Det korte forløb er specielt egnet til kick-off af et forløb, teambuilding og arbejde med en afdeling/personalegruppes identitet.

Moduler:

  • Eksperiment og mesterskab: oplæg v. Thea Mikkelsen
  • Den kunstneriske proces: oplæg v. Carina Zunino
  • Arbejde med samlingens værker omkring dagens tema
  • MUVI-cards proces - udkrystallisering af nye idéer

PRIS: 50.000 kr. for op til 25 deltagere.

For mere information kontakt:

Thea Mikkelsen mobil 24 66 78 23 eller mail kontakt@muvicards.dk

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo