Nyheder

Nairy Baghramian, SÅ LÆNGE DET VARER*, 2017. Foto: Frida Gregersen

Udstilling | 7.dec.2017

Ny udstilling i x-rummet: SÅ LÆNGE DET VARER*

Kunstneren Nairy Baghramian har skabt et værk særligt til x-rummet på SMK. Et stort skulpturelt værk i mælkede, semi-transparente former, der balancerer på høje, skinnende ben.

Nairy Baghramian: SÅ LÆNGE DET VARER*
i x-rummet indtil 2. april 2018



Oplev udstillingen SÅ LÆNGE DET VARER* i x-rummet på SMK – et helt nyt projekt af den internationalt anerkendte, tyske kunstner Nairy Baghramian. Inspireret af en ikonisk gitterkonstruktion fra udstillingsstedet The Renaissance Society på University of Chicago, har kunstneren produceret en installation særligt til SMK.

I forbindelse med en renovering af The Renaissance Society i 1979 tegnede arkitekten John Vinci det markante loftsgitterværk til den store udstillingssal. 

I dag er konstruktionen taget ned, og Nairy Baghramian har fået et stykke af gitterværket, som hun har rekonstrueret i træ og afstøbt i silikone. Hvad der oprindeligt var en solid, bærende gitterkonstruktion i metal, er nu transformeret til bløde former, der skrøbeligt balancerer på spinkle ben.

Tag et smugkig i udstillingen

Om kunstneren

Den tyske kunstner Nairy Baghramian (født i 1971 i Isfahan, Iran) bor og arbejder i Berlin, Tyskland. Udstillingen i x-rummet er hendes første soloudstilling i Skandinavien.

Baghramian har tidligere udstillet på bl.a. DOCUMENTA 14, Kassel (2017), Skulptur Projekte Münster 2017 og 2007 samt soloudstillinger på fx Walker Art Center, Minneapolis (2017–18), S.M.A.K. Museum of Contemporary Art, Ghent (2016), Museo Tamayo, Mexico City (2015) og Art Institute of Chicago (2014).

Senest opdateret: 7.dec.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo