Nyheder
Jiri Vnoucek ser på et værk sammen med museets konservatorer.

Vi ser på pergament sammen med Jiri Vnoucek.

Blomster | 6.dec.2012

Blomsten er malet på ryggen af en 5-ugers kalv

Den kalv kan højst være 6 uger gammel. Den kan også være yngre, det kommer an på racens størrelse. Dengang var de jo mindre.

Jiri Vnoucek er konservator på Det Kongelige Bibliotek i København og ekspert i pergament. Han fremstiller det faktisk selv og holder kurser i at lave det fra bunden. Alle malerierne fra Gottorfer Codex blomsterbøgerne er malet på pergament, og på billedet peger Jiri på en side fra bind 2, der ligger på lysbordet. Han fortæller, at kalve over 6 uger er for store til at lave pergament af, og at de fineste pergamenter får man fra for tidligt fødte eller ufødte dyr.

Pergament er ikke det samme som pergamentpapir.

Pergament er lavet af dyreskind, og de tidligste, vi kender til, er fra det gamle Ægypten, hvor dyrehuder været brugt til at skrive og tegne på. Det har de været brugt til over store dele af verden, og får, geder, kalve, kaniner, hjorte, kameler - og sågar æsler – har lagt hud til. Det gør nogle dyr stadig væk. Måske mest til at binde bøger ind med.

Pergamentpapir er til gengæld papir, der er fremstillet af papirmasse til andre formål, og det kan ligne pergament. Benævnelsen er ikke helt ved siden af, fordi noget pergament bliver en smule gennemsigtigt med alderen.

Pergament blev på Gottorfer Codex’ tid fremstillet af pergamentmageren. Han behandlede dyreskindet ved at lægge det skiftevis i kar med læsket kalk og i kar med vand. Under og efter badene skrabede han hår og kød af, og når der kun var hud tilbage, spændte han den op på en træramme. På rammen blev huden spændt ud, skrabet endnu mere, pudret med kridt og siden slebet med pimpsten. Så var det klar til at sælge.

Det har ikke været sådan, at man lige er gået ud og har slagtet og flået et dyr, når man skulle skrive et dokument eller male en blomst. Der har ikke været ubegrænsede mængder af dyr, og derfor har pergament været et kostbart materiale.

Hertug Friedrich den III, der ejede Gottorp Slot, var rig og havde derfor råd til at få blomsterne i sine haver foreviget på pergament. Og Friedrichs ansatte blev sendt til pergamentmageren for at købe pergamenter, så blomstermaleren Hans Simon Holtzbecker kunne male – og male, og male – i de ti år, han var betalt af hertugen.

Et eller to malerier pr. kalv?

Under Jiri Vnouceks besøg får hoftedelen på en kalv pludselig en ny betydning. Køer har nogle meget markante knoglefremspring nederst på ryggen, hvor huden er tyndere. Det samme gælder for kalvens "arm"-huler under forbenene, hvor huden også er tyndere.

Jiri viser, at man tydeligt kan se koens knoglefremspring på pergamentstykket med silkeplanten. Nederst mellem stænglerne på de to blomster er der et lyst område, der danner en Y-form. Halen vender altså mod os. Helt øverst er der to runde lyse "pletter"- det er armhulerne fra forbenene. Underben, hoved, hale og noget af bugen er altså fjernet af pergamentmageren (eller slagter), og bogbinderen har senere finskåret pergamentets kanter efter lineal.

Denne kalv har kun haft plads til ét maleri. Pergamentet føles også finere og tyndere end mange andre, så det har kun været en ganske lille kalv. Billedet måler knapt 40 x 50 cm.

Illustration

Illustration

  • Af: Anja Scocozza
  • 6.dec.2012
Senest opdateret: 8.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo