Nyheder

Det sker | 6.jul.2011

Copenhagen Jazz Festival på Statens Museum for Kunst

I forbindelse med årets Jazz Festival i København kan du opleve en række koncerter på Statens Museum for Kunsts Scene. Hør bl.a. Anderskov Accident feat. Tom Rainey, der gæster museet lørdag eftermiddag. Læs også om sommerens aktiviteter i Børnenes Værksted og om de engelske omvisninger på museet.

The State Sessions
Under navnet "The State Sessions" præsenterer Statens Museum for Kunst sammen med Copenhagen Jazz Festival en række koncerter med såvel danske som udenlandske jazzmusikere.

Kjærsgaard/Street/Cyrille + Barry Guy & Torben Snekkestad Duo
Den transatlantiske trio med pianist Søren Kjærgaard, bassist Ben Street og ikoniske trommeslager Andrew Cyrille brillerer med sit helt åbne sammenspil, der fremhæver skønheden i både lyd og stilhed.
Onsdag den 6. juli kl. 16. Gratis entré

Anderskov Accident feat. Tom Rainey
Den danske pianist Jacob Anderskov har med mere end et dusin udgivelser siden 2001 etableret sig på musikscenen for avantgardejazz, hvilket også bevises af listen af samarbejdspartnere fra ind- og udland. Anderskovs primære gruppe og én af hans ældste, Anderskov Accident, har udgivet tre album, og i februar måned i år mødtes Accident og gav koncerter med den amerikanske trommeslager Tom Rainey, der spiller med stikker, hviskers og sine bare fingre.
Lørdag den 9. juli kl. 15. Gratis entré

The Equilibrium
Det unge, originale kammermusik kollektiv er inspireret af den nordiske folkemusik og af den atmosfæriske lyd hos eksempelvis guitaristen Ben Monder og sangeren Theo Bleckmann. Her kombinerer Equilibrium jazz- med kammermusik, komtemporær klassisk musik, lyriske nordiske genrer, improvisation og elektroniske loops.
Søndag den 10. juli kl. 15. Gratis entré

The State Sessions er blevet til i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.

Sommeraktiviteter i Børnenes Værksted
I børnenes sommerferie (uge 26-31) holder Børnenes Værksted åbent fra tirsdag til søndag kl. 10.30 - 16.30. Her kan børnene slippe kreativiteten løs og modulere, tegne og male. Temaet skifter fra uge til uge, og vi sætter fokus på alt lige fra farvernes kraft til mytologiske væsener.
Uge 26-31. Tirsdag - søndag kl. 10.30-16.30. Det koster 30 kr. at deltage

Læs mere om Børnenes Værksted

Besøg af gæster fra udlandet? Tag på en engelsk omvisning i samlingerne
Omvisningen giver en introduktion til Statens Museum for Kunst og byder på en gennemgang af nogle af museet centrale værker. Her foldes de store træk ud og byder på et historisk overblik, aktualiserende temaer og fokus på kunstnere af særlig betydning. Vægtningen og det gennemgående tema vil variere fra gang til gang.
Hver søndag i juli og august kl. 14. Omvisningen er gratis

Læs mere om museets omvisninger

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo