Nyheder
Foto af J&K's performance: The Nation.

J&K, The Nation - Family, foto: Natascha Rydvald

Det sker | 20.nov.2013

Guldalderkunst set fra fremtiden

Oplev kunstnerduoen J&K's tankevækkende performance The Nation.

J&K inviterer på en ikke helt almindelig omvisning i museets guldalderkunst. Denne omvisning inkluderer fx udklædning af publikum, skåleri med øl og snaps samt poser med maddiker og teaterblod.

”Vores tid er et lille sekund i den store tidsregning. Vi vil gerne have folk til at zoome ud og se det store billede – og se at verden, som vi kender den, vil se helt anderledes ud om 100 år,” fortæller Kristine Agergaard, den ene halvdel af J&K.

Publikum bliver ledt igennem guldalderkunsten af omvisere, der er ankommet fra en fjern fremtid. Omviserne transformerer sig hele tiden til nye karakterer, som har et nyt blik på de kendte guldaldermalerier. Et blik, som stiller spørgsmålstegn ved både kunsthistorien, danskheden og nationalstaten som organisationsform.

Tid og sted
Du kan opleve J&Ks omvisninger 22., 23. og 24. november kl.14-15. Omvisningerne er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Læs om omvisningen 22. november kl.14-15
Læs om omvisningen 23. november kl.14-15
Læs om omvisningen 24. november kl.14-15

Herefter kan du i sal 218B i Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 se fotografiske værker og en video inspireret af deres performance.

Læs om udstillingen

Om J&K
Janne Schäfer (f. 1976) er uddannet ved Universität der Künste i Berlin. Kristine Agergaard (f. 1975) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Begge kunstnere har desuden en BA fra Chelsea College of Art and Design i London.

Deres værker er kendetegnet ved, at de på forskellig vis tager livtag med de store eksistentielle emner. I spændingsfeltet mellem det banale og dybt komplicerede, mellem humor og seriøsitet undersøger J&K de lag og betydninger, der forputter sig i forskellige forestillinger og klicheer.

Cross-media omvisningerne er støttet af Bikubefonden
J&Ks cross-media omvisninger er blevet muliggjort af Bikubefonden, der over de næste tre år har bevilget 4,4 mio. kr. til et nyt program for formidlingsaktiviteter på SMK.

Læs mere

Senest opdateret: 8.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo