Nyheder
Kongernes kunst

Det sker | For børn | 25.sep.2013

Kulturnatten på SMK

Kulturnatten på SMK - fredag 11. oktober - byder på dramatiske, kreative, hyggelige - og uhyggelige oplevelser - for både voksne og børn. Tag med på en dragende lydmontage med uhørte historier fra SMK's dramatiske fortid. Følg en spøgelsesvandring blandt 2000 skulpturer eller fold dig ud som gips-kunstner.

Kongernes Kunst, Børnenes Værksted og Blomster og Verdenssyn
Hør historien om hede brande, uvurderlige skatte, forfængelighed og genial kunst. I samarbejde med det digitiale magasin Third Ear inviterer vi på en lydmontage med uhørte og ukendte historier fra SMK's dramatiske fortid . Med en eminent sans for detaljen og en sand mestren ud i fortællekunsten, optrævler Third Ear museets ukendte og skjulte historier i en jagt på de mange skatte, der gemmer sig bag murerne og under gulvene.

>> Hent lydmontagen som mp3

>> Stream lydmontagen

Hos kunstnerne i Børnenes Værksted vil der aftenen igennem være mulighed for kreativ udfoldelse med kongerne og deres dramatiske historie som det centrale omdrejningspunkt.
Denne aften vil der desuden også være gratis entré til den anmelderroste udstilling Blomster og Verdenssyn og forfatteroplæsninger i Boghandlen.

Læs mere om  Kulturnatten på SMK

Spøgelsesvandring og kreativt gips-værksted
I Det Vestindiske Pakhus ved Københavns havn tæt på Amalienborg Slot ligger Den Kongelige Afstøbningssamling. Her kan du møde krigere, helte og heltinder i en unik samling med 2.000 skulpturer og afstøbninger fra antikken til renæssancen.

På Kulturnatten tager BestTellers hele familien med på en dramatisk spøgelsesvandring i skulpturernes verden, hvor fortidens krigere, helte og heltinder spiller hovedrollerne. Du kan også finde inspiration til at lave din egen fantasy-figurer i gips.
Læs om Kulturnatten på Den Kongelige Afstøbningssamling


Læs også om vores mange aktiviteter i efterårsferien

Kongernes Kunst er støttet af Kulturnatten & Bikubenfonden
Samarbejdspartnere: Third Ear

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo