Nyheder
Portrætfoto af Asger Jorn

Vær med, når Det Flydende Teater mixer Asger Jorn og Niels Bohr i en eksperimenterende teaterperformance.

Det sker | 6.maj.2014

Kunst, atomfysik & fodbold

Hvordan hænger kunst, atomfysik og fodbold sammen? Tag med Det flydende Teater på en teaterperformance og bliv klogere på to danske mastodonter.

SMK og Reumert-nominerede Det flydende Teater inviterer dig på en teaterperformance i udstillingen Asger Jorn Rastløs Rebel. En performance, der krydser billedkunst og teater.

Vær med, når Jorn møder Bohr

Asger Jorn var dybt fascineret af den danske atomfysiker Niels Bohr. Jorn forsøgte endda at tage kontakt til ham – uden succes.

Det Flydende Teater har sat sig for at undersøge, hvordan et fiktivt møde mellem den verdenskendte videnskabsmand og den ekspressive kunstner og samfundskritiker ville se ud. I teaterperformancen guider Jorn publikum på en omvisning i udstillingen i håbet om at nå Bohr.

Dato og pris:

Teaterperformancen finder sted flere gange dagligt 16., 17. & 18. maj.

Det er gratis at opleve disse performances, når du har særbillet til udstillingen (110 kr – samme pris som den normale udstillingsentré)

Læs mere om teaterperformancen, og om hvordan du køber særbilletten (Politiken Billet)


Arrangementet er støttet af:

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo