Nyheder
Francisco Goya, Og der er intet mere at gøre , 1810-20. SMK Foto

Det sker | 15.aug.2014

Ny udstilling: Manets Goya. Grafik

Ustyrlige tyre, grusomme henrettelser og en dosis bidende satire. Oplev to af kunsthistoriens absolutte sværvægtere i en ny grafikudstilling.

22. august åbner udstillingen Manets Goya. Grafik. Udstillingen stiller skarpt på den franske kunstner Édouard Manets (1832 – 1883) inspiration fra den spanske maler Francisco Goya (1746 – 1828) – og på den interesse for krig, tyrefægtning og satire, der binder dem sammen.

Henrettelser og tyrefægtning

Hverken Manet eller Goya blinker, når det forfærdelige skal vises. Det ses blandt andet i kunstnernes varianter af nådesløse henrettelser og via deres skarpe blik for tyrefægtningen som teater. Goya og Manet er begge fascineret af de kræfter, der slippes løs i arenaen.

Læs mere om udstillingen

Se selv, hvordan Goya arbejder med et voldsomt motiv, i denne lille video:

Stor kunst på papir

De fleste kunstværker i udstillingen kommer fra Den Kongelige Kobberstiksamling – museets samling af kunst på papir. Kobberstiksamlingen rummer mere end 240.000 værker. Værkerne spænder vidt, fra ældre kunst i 1400-tallet over det moderne til det nyeste i samtidskunsten.

Læs om Kobberstiksamlingen

Udstillingen kan opleves fra 22. august 2014 – 18. januar 2015.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo