Nyheder

Billeder (fra venstre): Hesteofringen, 1970 (i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen) Re-modelling the World again again again, 2007. Foto: York Wegerhoff

Det sker | 27.sep.2010

Oplev Bjørn Nørgaard i aktion

Væbnet med ler, gips, spejle og sirup indtager Bjørn Nørgaard sin egen udstilling "Re-modelling the World" og skaber en skulptur på stedet. Læs også om Festivalen Music & Art Around der blandt andet byder på klassiske toner præsenteret af Det Kongelige Musikkonservatorium og en nyskabende ensemble-koncert.

Bjørn Nørgaard aktion
Søndag den 3. oktober lægger museet hus til en ny aktion af kunstneren Bjørn Nørgaard, når han væbnet med ler, gips, sirup, spejle og andre materialer indtager sin egen udstilling og skaber en totalskulptur på stedet.
Der vil være begrænsede pladser til aktionen, og det er ikke muligt at reservere plads. Aktionen varer ca. 1½ time.
Søndag den 3. oktober. Scenen kl. 13

Åbningskoncerter for Festivalen Music and Art Around
Festivalen Music & Art Around er skabt i samarbejde med de førende musik- og kulturinstitutioner på begge sider af Øresund i anledningen af Øresundsregionens 10-års jubilæum. I forbindelse med festivalen optræder Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Få en enestående musikoplevelse når studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager Scenen med velklingende toner. Repertoiret er inspireret af Bjørn Nørgaards udstilling ”Re-modelling the World”
Onsdag den 6. oktober kl. 17

Athelas Sinfonietta Copenhagen
Gå ikke glip af Athelas Sinfonietta Copenhagen som er et nyskabende og grænseoverskridende ensemble-projekt. Alle i og omkring ensemblet påtager sig at være avantgardens talerør, der gennem nyskabende projekter bryder æstetiske barrierer og fysiske grænser.
Onsdag den 6. oktober kl. 19

Contrabande
Contrabande er en fransk/dansk jazzkvintet, som musikalsk og stilmæssigt placerer sig et sted mellem jazz og ny klassisk musik. Deres musikstykker er komplekse samtidskompositioner, der giver god plads til frie kollektive improvisationer. Koncerten på museets Scene vil være inspireret af Bjørn Nørgaard udstillingen ”Re-modelling the World”.
Billetter kan hentes i Billetsalget fra en time før start.
Søndag den 3. oktober. Scenen kl. 15

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo