Nyheder

Det sker | 10.sep.2013

SMK Fridays

Oplev SMK tilsat fredagsstemning! Vi inviterer på en aften med kunst, musik, film, art talks, forfattermøder, kunstner-DJs, fredagsbar og gadekøkken. Første gang 20. september - og der er gratis entré.

”Vi ønsker at gøre oplevelsen af kunst til en naturlig del af det at gå ud i byen". Relationsudvikler Magnus Kaslov fortæller om baggrunden for den nye arrangementrække SMK Fridays.

"Vi har arbejdet med at skabe en stemning på SMK, der giver plads til et væld af billeder, toner, tanker og weekendstemning i afslappende rammer. Kunstoplevelsen kan være en del af folks hverdag, og det er det vi ønsker at give en oplevelse af på SMK Fridays”.

SMK Fridays skydes igang 20. september kl.16-22.

Aftenens program: Filosofi, fredagsbar og kunstner-DJ
Den slovenske filosof Slavoj Žižek er en af aftenens hovedpersoner, når hans begreber om film og kunst foldes ud i filmen The Perverts Guide to Cinema. På museets Scene vises en kavalkade af Jesper Justs videoværker, og museets boghandel omdannes til en forfatterscene.

I Værkstedet kan alle være med til at skabe et fælles kunstprojekt sammen med husets kunstnere. Kunstneren FOS (Thomas Poulsen) runder af som aftenens kunstner-DJ.

SMKs fredagsbar og lounge slukker tørsten, og der er street food i verdensklasse, når den franske kok Bernard Chesneau ruller sit gadekøkken ind.

De næste SMK Fridays afholdes:

Fredag 20. september
Fredag 18. oktober
Fredag 15. november
Fredag 7. februar

Se Facebook-eventet for SMK Fridays 20. september

Læs hele programmet for SMK Fridays 20. september

SMK Fridays støttes af Bikubenfonden
Mediepartner: Politiken

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo