Nyheder

Nyt om kunsten | 16.dec.2010

Statens Museum for Kunst i 2011

Træsnit, Toulouse Lautrec og helt nye præsentationer af museets samlinger er noget af det, du kan glæde dig til at opleve i 2011. Læs også om eventyrlige dage i Børnenes Værksted og find inspiration til årets julegaver i museets Boghandel.

Danmark største kunstsamling i tre etaper
Museets omfattende samlinger af kunst bliver over det næste halvandet år præsenteret i tre etaper.Der er tale om kunsthistoriske nytolkninger af samlingerne og en opdatering af museets formidling med nye analoge og digitale tilbud.

"Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900"

Åbner den 28. maj 2011.

"Europæisk Kunst 1300 – 1800"
Åbner den 26. november 2011.

"Dansk og International Kunst efter 1900"
Åbner  i foråret 2012.


SÆRUDSTILLINGER i 2011:

Træsnit. Fra Dürer til Tal R
Den Kongelige Kobberstikssamling
16. april - 21. august 2011

Toulouse-Lautrec. Den menneskelige komedie.
Den Kongelige Kobberstikssamling
17. september 2011 - 19. februar 2012

x-rummet
I 2011 vil x-rummet igen danne ramme om to udstillinger med unge toneangivende kunstnere.

Fabeldyr og eventyrlige skabninger
Eventyr og myter er fyldt med mytiske væsner såsom flyvende heste, kentaurer, kæmper, trolde, engle og underjordiske væsner.
Vi maler og laver skulpturer af disse skabninger – og måske kan du opfinde et nyt eventyrligt væsen?

Det koster 30 kr. at deltage. Billetter kan købes i Billetsalget fra en time før start.
Hver lørdag & søndag samt den 28., 29., 30. december & 2. januar

NB.  Den. 25., 26. & 31. december samt lørdag den 1. januar er Børnenes Værksted lukket

Forær et medlemsskab til museumsklubben i julegave
Medlemsskabet giver gratis adgang til alle vores særudstillinger, invitationer til previews, kurser og eksklusive foredrag samt tilsendelse af klubmagasinet to gange årligt.

Få rabat på årets julegaver i museets Boghandel
Museets boghandler bugner af julegaver til børn, musikglade og kunstinteresserede. Som medlem af museumsklubben kan du få rabat på udvalgte varer bl.a børnebogen "600 Black Spots - A Pop-up Book for Children of All Ages."

Normalpris: 249,95 kr.
Medlemspris: 199,95 kr.

Senest opdateret: 8.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo