Udstillinger
Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk. Asger Jorn, Jeg er skidetræt af solen, 1961. SMK

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
Asger Jorn, Jeg er skidetræt af solen, 1961. SMK

1958-1965: Med og imod ekspressionismen

Sidst i 1950'erne får Jorn sit gennembrud, men selv her holder han fast i det ironiske og kulturelt undergravende. Det ses i hans motivvalg, titler og afvisning af en af  Guggenheim Foundations prestigefyldte priser med ordene "Go to hell with your money bastard".

Provokatørens gennembrud

Det var med det tilsyneladende traditionelle oliemaleri, at Jorn omkring 1958 fik sit gennembrud. Malerierne er imidlertid ikke, hvad de giver sig ud for at være og overrasker med deres ironiske titler og karikerede, graffitilignende hoveder, der rækker tunge eller griner spøgefuldt ud mod beskueren. Jorns virke i Situationistisk Internationale og de fleste af hans bøger var karakteriseret ved det ironiske, provokerende og kulturelt undergravende. Det går igen i det tilsyneladende traditionelle maleri.

Kritik og paradokser

Jorns kritiske holdning til kunstinstitutionen kom klart til udtryk, da han i 1964 afviste en af Guggenheim Foundations prestigefyldte pris med ordene "Go to hell with your money bastard."

At Jorn på samme tid var i fuld gang med at opbygge en kunstsamling og donere den til sin barndomsby Silkeborg med henblik på at skabe et museum, der indirekte blev en institution for ham selv og hans virke, er endnu et af paradokserne i Jorns univers. Men paradokset var for Jorn en metode til at vende begreber på hovedet og etablere alternative måder at tænke på.

Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk. Telegram fra Jorn til Harry Guggenheim med afslag på modtagelsen af Guggenheim-prisen, 1964. Museum Jorn, Silkeborg.

© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
Telegram fra Jorn til Harry Guggenheim med sit afslag på en af Guggenheim Foundations prestigefyldte priser, 1964. Museum Jorn, Silkeborg.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo