Udstillinger

1980-90

Berit Heggenhougen-Jensen (1956- ), Energi som forføres i lyset, 1982

© Berit Heggenhougen-Jensen (1956- ), Energi som forføres i lyset, 1982

Det postmoderne blev et nøgleord for 1980’erne, der var kendetegnet ved opgivelsen af de store fortællinger – kristendommen, marxismen og nationalismen. I fraværet af kollektive forståelsesrammers legitimerende forankring blev samfundet ifølge filosoffen Baudrillard oplevet som en uendelig strøm af  tegn. Han kaldte denne flydende, medieskabte virkelighed for hyperrealiteten.

Maleriets svar på mediestrømmen var et overbud. De Unge Vilde blev fællesbetegnelsen for den nye generation af kunstnere, der med glubende billedhunger kastede sig over maleriet, både som en reaktion på mediernes massive visuelle bombardement og som et svar på markedets efterspørgsel. Figurationen vendte tilbage med en parodisk og stiliseret karakter, med et hav af referencer, men løsrevet fra fortællinger, der kunne gøre det forståeligt og meningsfuldt.

Claus Carstensen (1957- ), Æterlegme, 1986

© Claus Carstensen (1957- ), Æterlegme, 1986

Billederne var udført i et ekspressivt sprog, der ikke var udtryk for en subjektiv følelse, men iscenesat som et distanceret og ironisk tegn.

Som modsvar til det hurtige og heftige maleri arbejdede billedhuggerne med gådefulde og sammensatte skulpturer, hvis udsagn var formuleret i en cool og filosofisk velunderbygget spænding mellem figurationen og den skulpturelle masse.

Genkomsten af maleriet og skulpturen var formuleret i et delvist oprør mod de mere minimalistiske og konceptuelle tendenser i kunsten, der dog samtidig var afgørende for gentænkningen af de traditionelle former.

En fremtrædende figur i denne overgang er den tyske maler Gerhard Richter, der siden starten af 1970’erne har udforsket billedet og dets problematiske relation til virkeligheden. Blandt hans sene raffinerede variationer er de monumentale spejlende værker og de subtile forskydninger i form af fotografier af malerier efter fotografier – som de to versioner af ORKIDÉ – eller fotografiske close-ups af eksperimentelle blandinger af lak, oliemaling og vand, der er navngivet efter tragiske figurer i Shakespeares HAMLET.

Elisabeth Toubro (1956- ), Skulptur uden titel, 1985

© Elisabeth Toubro (1956- ), Skulptur uden titel, 1985

© Christian Lemmerz (1959- ), Afasi I, 1986

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster