Udstillinger

Tag en iPad med rundt

Kunstformidling og ny teknologi sammenkobles på iPad-skærmen, hvor vi har bestræbt os på at formidle kunsten på en ny og overraskende måde. Lån en iPad i Billetsalget og tag den med under armen rundt i Dansk og International Kunst efter 1900.

SMK Foto

Kunstformidling på en ny måde

Den britiske kunstner David Hockney har bevist, at der kan skabes ny kunst på en iPad-skærm. Nu viser vi, at iPad’en også kan bruges til at formidle kunst på nye, overraskende måder.

Lån en iPad i Informationen

I præsentationen af samlingerne har vi bestræbt os på at folde værkerne ud gennem tankevækkende, levende formidling. Og det nyeste initiativ er, at museets gæster kan låne en iPad i Informationen og tage den med under armen rundt i Dansk og International Kunst efter 1900.

Et mobilt arkiv

Tiden efter 1900 tæller den ene verdenshistoriske omvæltning efter den anden, hvilket kan ses på århundredets kunstværker. Forholdet mellem værket og verden omkring værket kan man studere på iPad’en, hvor man både kan fokusere på det enkelte værk, man står overfor i salen, og perspektivere det ved at se klip fra dets tid - i form af tidsskrifter, aviser, pladecovers, fotos, osv.

Normalt er den slags historisk materiale gemt væk i arkiver, hvor kun folk med særinteresse bruger tid på at finde det frem.

SMK Foto

SMK Foto

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo