Udstillinger

Sal 221

Kroppen i kunsten 1800-1900

Dansk og Nordisk Kunst 1800-1900

Wilhelm Bendz, En billedhugger (Christen Christensen) arbejder efter levende model i sit atelier, 1827

”Det, hvorom al Kunst samler sig, og hvori den fuldender sig, er Skildringen af Mennesket og det Menneskelige”.

Edvard Munch, Frugtbarhed.

Citatet er fra 1865 og står som portal til den danske kunsthistoriker Julius Langes livslange optagethed af menneskefiguren i kunstens historie. Her bruges det som indgang til en sal, der viser, hvordan kunstnerne i 1800-tallet skildrede mennesket og det menneskelige. Fra nyklassicismens og guldalderens harmoniske krop hos Bertel Thorvaldsen til symbolismens oversanselige og martrede krop hos Hansen Jacobsen, Ejnar Nielsen og Edvard Munch.

Kulturhistorisk bevæger fortællingen sig fra romantikkens opfattelse af den ideale krop som udtryk for en velordnet, guddommelig styret verdensopfattelse til tiårene omkring 1900, hvor det gudsforladte menneske, overladt til sig selv og sin egen dødelighed, står tilbage som symbolsk hylster og forpint krop.

Ejnar Nielsen,  Og i hans øjne så jeg døden, 1897

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster