Tag skoene af, placer dine ejendele i bakken og tøm lommerne. Hvad sker der, når vi uden videre underlægger os lufthavnens sikkerheds- regler og andre af samfundets mere eller mindre tydelige procedurer. Det er et af de spørgsmål, kunstneren Ed Atkins arbejder med i et værk, som han har produceret specielt til x-rummet på SMK.

Videoværket Safe Conduct af den britiske kunstner Ed Atkins er en grotesk variation af de sikkerhedsvideoer, man ser i lufthavne. Atkins blander eksisterende filmklip med sine egne computergenererede animationer og bruger Ravels Bolero som lydspor. Resultatet er en foruroligende, loopet kavalkade af adfærdsregler, forarbejdede kroppe, slagtehusscener og metaldetektorer.

Titlen Safe Conduct trækker tråde til et særligt statsligt dokument, der giver beskyttelse og immunitet til en person i et fjendtlig territorium, såvel som til den russiske forfatter Boris Pasternaks selvbiografi af samme titel.

Kollaps mellem illusion og realitet
Hovedpersonen i værket er en forslået, mandlig arketype, et digitalt surrogat animeret af Atkins’ egen mimik, der er overført til figuren vha. ”performance capture”-teknik. For Atkins kendetegnes vores digitale virkelighed, hvor alt renderes og medieres, netop af et kollaps mellem illusion og realitet, mellem det som ser virkeligt ud, og det som er virkeligt.


I Safe Conduct er det engelske begreb ’rendering’ et nøgleord: ordet bruges om den afsluttende del af processen i fremstillingen af et computergenereret billede, men samtidig beskriver det også de forarbejdningsprocesser, der bruges til at omskabe slagteriaffald til salgbare produkter.

Denne sproglige forskydning fra det digitale til det organiske og tilbage igen danner grundlag for symbolikken og kritikken i Atkins’ værk.

Praktisk information

Udstillingsperiode:
17. marts - 4. september 2016

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20
Mandag lukket

Dagsbillet
Voksen: 110 kr.
Ung (u. 30): 85 kr.
Barn (u. 18): Fri entré
1 voksen + 1 barn: 90 kr.
Årskort: Fri entré

Se alle priser


Årskort til SMK
Få adgang til et helt års kunstoplevelser med et årskort

https://issuu.com/smk.dk/docs/edatkins_x-rummet_vers.2.0?e=7298627/30000297

Publikation

I forbindelse med udstillingen udgav Atkins og SMK en publikation. Læs den danske version

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

Gentagelse og underkastelse


Brugen af Bolero skaber en anmassende følelse af noget velkendt gennem hele værket; musikken dikterer også brutalt selve klipningen af videoerne. Videoernes stadig mere insisterende og repetitive skingre tone bortleder opmærksomheden fra de mentale og kropslige traumer som den forslåede, digitale surrogatfigur underkastes.

Lufthavnens sikkerhedsvideoer fortæller dig igen og igen, hvad du skal gøre, og hvordan du skal opføre dig: Tag skoene af, placer dine ejendele i bakken, tøm lommerne, tag armene op over hovedet, spred benene.

Den tegnefilmsagtige munterhed forsøger ikke alene at kamuflere alvoren, angsten og paranoiaen; den tilslører også det faktum, at du rent faktisk underkaster dig og indpasser dig et ganske brutalt adfærdskodeks.

Atkins karikerer sådanne sikkerhedsinstruktioner, men værket fungerer samtidigt som et billede på en mere generel, nutidig tilstand, hvor vi umærkeligt er underlagt mere eller mindre tydelige procedurer og konventioner samt skrevne og uskrevne regler administreret af en overvældende mængde af forskellige teknologier – sproglige, ideologiske, digitale.

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

x-rummet

x-rummet

I x-rummet kan du opleve udstillingsprojekter, der udfordrer og udforsker aktuelle kunstneriske problemstillinger.

Tidligere udstillinger i x-rummet

Tidligere udstillinger

x-rummet har siden 2001 været SMK's eksperimenterende scene for samtidskunst. Dyk ned i arkiv- et og se tidligere udstillinger.

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

Om Ed Atkins


Den britiske kunstner Ed Atkins (f.1982) bor i Berlin og har de seneste år haft soloudstillinger på blandt andet Palais de Tokyo i Paris, Stedelijk Museum i Amsterdam, Serpentine Sackler Gallery i London og MoMA PS1 i New York.

Du kunne opleve Atkins'  værk Safe Conduct i x-rummet på SMK fra 17. marts til og med 4. september 2016.

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

© Ed Atkins, Safe Conduct, 2016. Production still

www.obel.com/


Stor tak for støtte
til udstillingen