Udstillinger

Sal 201A

Karel van Mander, Kunstneren med sin familie, 1624-70

Karel van Mander, Kunstneren med sin familie, 1624-70

Europæisk kunst 1300-1800

I sal 201A starter præsentationen af museets samling af Europæisk Kunst 1300-1800:

Værkerne er inddelt efter lande og kronologi. Der er anlagt en række forskellige vinkler på stoffet, der giver rum for fordybelse, indsigt og aktualiseringer.

I Europæisk Kunst 1300-1800 får du blandt andet indblik i forestillingen om det gode menneske i nordeuropæisk kunst 1400-1600 (sal 202-203), og du kan lade dig rive med af skildringen af det bevægede menneske i 1600-tallets italienske maleri (sal 201D).

Betydelige kunstnere som Mantegna, Tizian, Rubens og Rembrandt er repræsenteret og de kunstneriske udtryk er mangfoldige. I samlingen ses både maleri, skulptur, papirkunst og miniaturer.

Karel Dujardin, Dreng, der blæser sæbebobler. Allegori på forgængeligheden, 1663.

Karel Dujardin, Dreng, der blæser sæbebobler. Allegori på forgængeligheden, 1663. 116x96,5 cm.
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Kongernes samling
Det særlige ved samlingen er, at den i sin oprindelse var kongelig.

Kunsten blev indkøbt til slottenes repræsentative sale og mere private gemakker. Den blev også modtaget som ærefulde fyrstegaver, eller indlemmet som krigsbytte.

Gennem gamle lister og inventarier kan vi ofte følge et kunstværk fra det tidspunkt, det indgik i kongens samlinger til i dag.

Samlingens historie
På væggen ved indgangen ses et rids over samlingens historie.

De første erhvervelser var højst sandsynligt portrætter af kongerne selv og af andre kongelige. Vægtige indkøb af historiemalerier med bibelske og mytologiske motiver, stilleben med opstillinger af  genstande og landskabsmalerier blev senere gjort under konger som Christian 4, Frederik 3, Christian 5 og Frederik 5.

På de øvrige vægge i salen introduceres i kronologisk rækkefølge hovedværker, der viser spændvidden i samlingen. Man har dermed mulighed for i ét rum at danne sig et indtryk af, hvad der er på spil i kunsten i det vestlige Europa fra 1300-1800.

John Hoskins den Ældre, Mandsportræt, 1653.

John Hoskins den Ældre, Mandsportræt, 1653.

Jürgen Ovens, Hertuginde Marie Elisabeth af Sachsen 1610-84, 1638-78.

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster