Sal 208B
Nordeuropa 1650-1750
En glemt generation
I sal 208B fokuseres på den generation, der kom efter Rembrandt og Rubens i Nordeuropa. En generation, der tidligere er blevet en smule overset eller ganske simpelt ikke regnet for noget særligt.
Gérard de Lairesse
En af disse glemte kunstnere er den flamske maler og kunstteoretiker, Gérard de Lairesse.
Gennem sine teoretiske skrifter gjorde han sig til talsmand for kunst, der vendte sig væk fra det dagligdags realistiske og mod en ophøjet kunst, der havde antikken som forbillede.
Lairesses forbilleder var Poussin (se sal 208A) og Le Brun. Han kiggede mod Frankrig og ikke mod den nationale hollandske kunst.
Cornelis Norbertus Gijsbrechts
I salen vises også stilleben og statuetter fra samme periode.
Den flamske maler Gijsbrechts er repræsenteret, da han i høj grad var en del af den glemte generation. Først i 1960’erne blev museets store samling af ham genopdaget.







