
Tak til
Det Obelske Familiefond og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal for deres støtte.
Fransk Kunst 1900-1930
Fast udstilling med værker fra SMK's samlinger
I sommeren 1905 kastede blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og André Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og nye former. Det blev indledningen på en hæsblæsende og revolutionerende periode i kunsthistorien.
En af verdens fineste samlinger
SMK har en helt unik samling af fransk kunst med værker af blandt andre Matisse, Picasso, Braque, Modigliani og Derain. At museet har en så sensationel samling skyldes blandt andet ingeniør og kunstsamler Johannes Rump. I slutningen af 1910'erne og begyndelsen af 1920'erne skabte han en af verdens fineste samlinger af Matisse-værker, som han i 1928 skænkede til museet.
Sjældent udstillede, eksperimenterende og provokerende
I udstillingen kan du se meget forskellige værker af de samme kunstnere. Det skyldes, at mange af kunstnerne afprøvede forskellige udtryk og teknikker. Fælles for de meget forskellige værker er, at de fik stor opmærksomhed i deres samtid for deres markante bud på, hvordan moderne kunst skulle se ud. Kritikken rasede, og nogle kunstnere blev beskyldt for klatmaleri. I udstillingen kan du se eller gense værker som Matisses papirklip Zulma, der kun meget sjældent bliver udstillet.
Praktisk information
Gratis entré
Adresse
Sølvgade 48-50
1307 København K
Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-20
Mandag lukket
For grupper
Hvis I er flere end 10 personer, er det altid en god idé at melde jeres besøg, så vi kan tage godt imod jer. Kontakt Bookingen:
T 3374 8484
man - fre kl. 10.00-14.00
e-mail: booking_@_smk.dk





