x-rummet

x-rummet er SMK's eksperimenterende scene for samtidskunst. 

Siden 2001 har x-rummet bl.a. lagt vægge, gulv og loft til usynlige labyrinter, lyserøde borge, enorme installationer og interaktive videofortællinger.

 

Hvem udstiller i x-rummet?

To gange årligt inviteres yngre danske kunstnere, der endnu ikke har haft større udstillinger i Danmark, eller internationale kunstnere, som ikke tidligere har været vist for et dansk publikum, til at skabe en udstilling særligt til x-rummet.

3-årig udstillingsrække

x-rummet indledte med Haim Steinbachs udstilling The Window en ny udstillingsrække for at undersøge museumsbegrebet i det 21. århundrede. 

Haim Steinbachs udstilling fik navn efter vinduet i x-rummet. Som en lang smal åbning langs gulvet i et hjørne af rummet brød vinduet med vores forventning til et vindue og dermed opleves udsigten – det udsnit af virkeligheden, som vinduet indrammer – på en anden måde.

Udstillingerne kredsede om museet og dets idégrundlag, funktion og betydning som institution.




www.obel.com/


x-rummet er støttet af Det Obelske Familiefond.

Haim Steinbach, dancer with raised right foot, 2011. Foto: Jean Vong

© Haim Steinbachs dancer with raised right foot fra 2011 kunne opleves i udstillingen. Ved at tage fire af sine egne værker med i udstillingens kunsthistoriske sammenhæng historiserede Steinbach sit samtidige kunstværk. Foto: Jean Vong. Courtesy Tanya Bonakdar Gallery.

Haim Steinbach. The Window | x-rummet

15. november 2013 – 23. februar 2014

Hvad laver finurlige salt- og peberbøsser ved siden af nogle af kunsthistoriens mesterværker? Haim Steinbach er dybt optaget af objekter og den måde, de vises på. I udstillingen udfordrede han vores opfattelse af kunstmuseet ved at vise betydningsfulde kunstværker side om side med småting fra hverdagen.

I sine værker arrangerer Haim Steinbach objekter fra alle mulige forskellige sammenhænge på hylder og vægge og i reoler og vitriner. Det er egentlig noget, vi alle gør: samler ting og placerer dem ved siden af hinanden – i vindueskarmen, på køkkenbordet eller på badeværelseshylden. Steinbach har tidligere forklaret, at han opfatter det at samle og præsentere ting som en fundamental menneskelig praksis:

"I bund og grund handler mit værk om, at du, hver eneste gang du sætter et objekt ved siden af et andet objekt, er involveret i en kommunikativ, social aktivitet."

Hent folderen om udstillingen som pdf

Et udvalg af værkerne i udstillingen: Robert Smithsons Eight-Part-Piece (Cayuga Salt Mine Project) sammen med malerier af Cornelius Norbertus Gijsbrechts. Foto: Anders Sune Berg.

© Et udvalg af værkerne i udstillingen: Robert Smithsons Eight-Part-Piece (Cayuga Salt Mine Project) sammen med bl.a. malerier af Cornelius Norbertus Gijsbrechts. Foto: Anders Sune Berg.

Kunstværker i nye sammenhænge

Haim Steinbach tager kunstværker fra forskellige tider og genrer med i sin udstilling og præsenterer dem helt anderledes, end man normalt gør på museum. Her hænger man typisk kunstværker op efter kronologiske, tematiske eller monografiske principper. Ved at bryde med det skaber Steinbach en ny sammenhæng:

"Museet handler om klassifikation, og selve bygningen er en arkitektonisk institution. Det er et offentligt rum – en ramme for at tænke og se. En ramme kan være nyttig i forhold til at strukturere tænkning, men den kan også være begrænsende. Ideen er at skabe et skift i forhold til måde at udstille [værker] på og i forhold til struktur og materialer."

Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2013. Henri Matisse (1869-1954), Interiør med violin, 1918.

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2013. Henri Matisse (1869-1954), Interiør med violin, 1918.

Et maleri fuld af betydninger

En central genstand i udstillingen var Henri Matisses maleri Interiør med violin fra 1918. Steinbach fortæller om maleriet:

"Det er et fantastisk maleri fra vores tid, det handler om indre og ydre, objekt og lyd. Jeg har et meget nært forhold til det billede; det viser et rum i Sydfrankrig ved Middelhavet. Jeg boede engang i et tilsvarende rum, som barn i Israel, hvor vinduet havde præcis de samme skodder, og så indfanger maleriet middelhavslyset helt perfekt!

Steinbachs personlige relation til Matisses motiv er blot en af mange betydninger, som værket bærer med sig. Både maleriet og museets øvrige værker har indgået i andre sammenhænge – hængt i private hjem, været vist på udstillinger og været opbevaret på magasiner – inden de blev en del af samlingen på SMK, hvor de så igen har været forstået og fortolket på mange forskellige måder gennem tiden. 

Se hvilke andre af museets værker, der indgår i udstillingen

Ud over malerier, skulpturer og en videoinstallation fra museets kunstsamling inkluderede Steinbach også t fire af sine egne værker – alle baseret på allerede eksisterende objekter, tekster og materialer –samt salt- og peberbøsser indsamlet blandt museets medarbejdere.

Et udvalg af salt- og peberkværnene på udstillingen. Foto: Anders Sune Berg.

© Haim Steinbach har samlet salt- og peberbøsser ind fra museets ansatte til udstillingen. Foto: Anders Sune Berg.

Salt- og peberbøsser på kunstmuseum

Ved at sidestille betydningsfulde kunstværker med hverdagsobjekter og småting fra hjemmet viser Steinbach, hvordan der i virkeligheden "bare" er tale om objekter, som eksisterer i verden.

Fordi salt- og peberbøsserne normalt er en del af, hvad Steinbach kalder "den hjemlige virkelighed" hos mennesker med en tilknytning til museet, forbindes den private sfære med arbejdspladsens professionelle. Salt- og peberbøsserne bliver brugt, pynter, er blevet købt på ferier, modtaget som gaver eller gemt fra barndomshjemmet. På den måde bærer de ligesom Henri Matisses mesterværk altid betydninger med sig fra tidligere sammenhænge.

Haim Steinbach, husk dip & dressinger, 2013. Foto: Anders Sune Berg.

© Haim Steinbach, husk dip & dressinger, 2013. Foto: Anders Sune Berg.

Ny udstillingsrække i x-rummet

Haim Steinbach var den oplagte kunstner til at indlede den nye udstillingsrække i x-rummet. Udstillingsrækken udforsker forskellige kunstnere og udvider aspekter af museets klassiske praksisser: fx det at samle, ordne og præsentere genstande og måder at skrive kunsthistorie på.

Når Steinbach udvalgte værker fra museets kunstsamling og præsenterede og sammenstillede dem på måder, som en museumsperson eller kunsthistoriker aldrig ville gøre, peger han på det potentiale af andre betydninger, som alle værker indeholder, og som kan forløses gennem nye konstellationer og præsentationer. Som han siger: 

"Jeg plejer at sige, at jeg stræber efter at gribe ind i tingenes orden. Mit mål er at finde andre måder at ordne ting på."

Haim Steinbach fotograferet af François-Marie Banier.

© Haim Steinbach fotograferet af François-Marie Banier.

Om Haim Steinbach

Haim Steinbach blev født i Israel i 1944. I 1957 immigrerede han med sin familie til New York, hvor han fik sin kunstuddannelse og stadig bor og arbejder. Han har siden slutningen af 1970'erne været en vigtig eksponent for den kunst, der baserer sig på allerede eksisterende genstande.

Steinbach debuterede i 1969 og har siden 1980'erne udstillet verden over. I 1991 deltog han i Venedig Biennalen, og i 2000 viste han en stor soloudstilling på Haus der Kunst i München. I 2013 har han haft en omfattende retrospektiv udstilling på CCS Bard Hessel Museum i staten New York. Han er aktuel med en soloudstilling i Kunsthalle Zürich i 2014.

Steinbach er repræsenteret af gallerierne Lia Rumma i Milano, Tanya Bonakdar i New York, Dvir Gallery i Tel Aviv, Laurent Godin i Paris og White Cube i London.