Udstillinger

Udstillinger 2004

Årets særudstillinger

Carl-Henning Pedersen - Et Livsværk
24.09 2003 - 04.01 2004
Salla Tykkä i x-rummet: Cave
07.02 2004 - 25.04 2004
Georg Jensen 100 år - iscenesat af Bille August

20.04 2004 - 16.08 2004
Lars Nilsson i x-rummet: In Orgia

29.05 2004 - 29.08 2004
Børnenes Kunstmuseum - Fortælling, myte og drøm
07.02 2004 - 17.10 2004
Clinch!

01.04.2004 - 28.11 2004
Elke Krystufek i x-rummet: Lovers' Mind Wide Open

02.10.2004 - 28.11 2004

Carl-Henning Pedersen - Et Livsværk

24.09.03 - 04.01.04

Carl-Henning Pedersen fyldte 90 år den 23 september 2003. Dét var anledningen til den store udstilling af hans værk, som Statens Museum for Kunst arrangerede.

Udstillingen viste hovedværker fra en kunstner, der var én af de mest markante i det tyvende århundrede. Han var også én af de mest velkendte, idet Carl-Henning Pedersens fantasifulde billedverden er lettilgængelig. Hans kunst handler jo om fabeldyr, himmelheste, sole, guder og fugle i alle afskygninger og farver.

Carl-Henning Pedersen mente heller ikke selv, at billedkunst skal hæves til et stade, hvor det bliver vanskeligt eller uforståeligt for almindelige mennesker. Han mente, at kunst er en kapacitet, som alle mennesker har i sig. Vi tegner og maler alle som børn, men holder op på et eller andet tidspunkt. Evnen ligger altså begravet et eller andet sted. Men hvorfor holder vi op?

Måske er det, fordi vi pludselig begynder at rette os efter alle de krav, der er til, at dét vi laver, skal ligne noget, at det skal opfylde et eller andet krav om "at kunne". Vi begynder at tro på, hvordan vi bliver bedømt, og ikke på os selv.

Fra den første begyndelse brugte Carl-Henning Pedersen barnetegningens energi. Hans dyr og mennesker i landskaber er bevidst rå og utilpassede, fordi han lige præcis aldrig ville underkaste sin kunstneriske selvstændighed nogen skoling. Udgangspunktet for hans billeder var og blev ham selv.

Gennem besættelsestiden arbejdede Carl-Henning Pedersen sammen med en kreds af mennesker, der havde centrum i Nationalmuseet. Hans billedverden var tydeligt inspireret af de figurer, der kom hjem fra Oceanien i de år.

Han videreudviklede denne helt unikke figurverden efter krigen, og var medstifter af den bevægelse, der mere end nogen anden opsamlede energien og kraften fra spontaniteten og fantasien, og gjorde den til en stærk kunstnerisk manifestation. Det var Cobra-bevægelsen, med Carl-Henning Pedersens ven og kampfælle Asger Jorn i spidsen.

Bevægelsen eksisterede kun tre år, før den sprængtes. Men det var tre år, der satte spor. Carl-Henning Pedersens vision om, at kunstens udspring ikke er akademisk og tillært, men spontant og individuelt, fandt anerkendelse i det tiår, der fulgte den. Han modtog de første internationale priser i slutningen af halvtredserne, og derfra var kursen lagt. Han udviklede sin billedverden, sit maleri, og svang det op i størrelse, bl.a. med store udsmykningsopgaver.

Denne Carl-Henning Pedersen kender vi. Dét, der kan undre, er, hvordan han kunne blive ved i alle disse år? Hvad er det, der driver en kunstner til stadig at forsøge sig med sin form, og at blive ved med at søge erkendelser i materien? Og hvorfor er værkerne så ens?

Svarene på disse spørgsmål er både enkle og komplicerede. Udgangspunktet for Carl-Henning Pedersens kunst var ham selv, hans spontanitet og fantasi. Værket blev til på lærredet, i det øjeblik han satte penslen på. Maleriet må følge sin egen logik, sin egen tilbliven, og dermed bliver hvert billede et afsæt af et kontinuerligt arbejde. Værkerne løber fra kunstnerens hånd som en levende strøm, og når man er så flittig som Carl-Henning Pedersen var, så vil der være en stærk kontinuitet.

Svaret på, hvordan kunstneren kan blive ved, utrætteligt, og hvad vi i virkeligheden skal med alle de billeder han laver, ligger måske i det menneskesyn, Carl-Henning Pedersen havde. Mennesket er fra begyndelsen et skabende væsen. Alle kulturer skaber et udtryk for det liv, de lever, og det er i dette udtryk, vor menneskelighed kommer tydeligst frem. Carl-Henning Pedersen lyttede til denne skabende kraft, og reagerede på den. At skabe kunst var for ham det stærkeste udtryk for at eksistere som menneske.

Dér begynder vanskelighederne i spørgsmålet. For denne dimension i Carl-Henning Pedersens kunst stiller i sidste ende spørgsmålet om, hvordan man selv bliver menneske.

Til toppen

Salla Tykkä i x-rummet

07.02 2004 - 25.04 2004

Den finske kunstner Salla Tykkäs tre 35 mm film Lasso, Thriller og Cave udgør tilsammen en intens symbolsk skildring af unge pigers passage fra barndom til kvinde. Overgangen skildres ordløst og fragmentarisk i en række rituelt ladede scener af høj følelsesmæssig intensitet, hvor tårer, begær, angst og desperation bliver givet i så klare billeder, at det psykologiske drama forplanter sig til kropslige oplevelser - også hos betragteren af filmene.

Finlands golde vinterlandskaber og hverdagsmiljøer i udkanten af modernistisk prægede forstæder udgør rammen for historierne. Frosne, tomme og anonyme er de som en lukket og livløs scene for de voldsomme dramaer, der udspiller sig.

Til toppen

Georg Jensen 100 år - iscenesat af Bille August

20.04 2004 - 29.08 2004

Gennem 100 år har Georg Jensen stået for tidløs, enkel og skandinavisk kunsthåndværk og design. I anledning af 100-års jubilæet i 2004 satte Statens Museum for Kunst Georg Jensens sølvarbejder i dialog med dansk malerkunst fra samme periode. Bille August havde rollen som dialogskaber.

Malerier af store danske billedkunstnere gennem de sidste 100 år blev sat i spil med formarbejder af kunstnere og designere som Georg Jensen, Johan Rohde, Henning Koppel og Vivianna Torun Bülow-Hübe. Bille August udvalgte og iscenesatte malerier og kunsthåndværk.

Til toppen

Lars Nilsson i x-rummet: In Orgia

29.05 2004 - 29.05.2004

Udstillingen i x-rummet var Lars Nilssons første soloudstilling i Danmark. Siden debuten i begyndelsen af 80’erne har den svenske og internationalt anerkendte billedkunstner Lars Nilsson arbejdet med forskellige kunstneriske medier - især skulptur og installation, men i de senere år også med film. Hans værker fungerer ofte som bidende kommentarer til moderne, sociale adfærdsformer. Til dette projekt havde han opbygget en enorm kulisse i et 50 meter dybt studie og filmet det iscenesatte tableau med dets omhyggelige kulisser og over 80 involverede skuespillere og statister. Et panorama over menneskelig eksistens, hvor en række uforenelige, dog genkendelige, hændelser fandt sted i et sært offentligt rum, der lignede en mellemting mellem en byggeplads og et parklandskab.

In Orgia er en videoinstallation af den svenske billedkunstner Lars Nilsson (f. 1956). Videoen er optaget med et stationært kamera foran et enormt iscenesat tableau, der folder sig ud som en mellemting mellem et artificeret landskab og en arkitektonisk konstruktion. Et sært hybridt rum, der på én gang minder om et klassisk parklandskab og et shoppingcenter, der som en moderne ruin er ved at blive overtaget af naturen. I dette rum slentrer mennesker af sted, en gruppe drenge spiller bold, nogle unge mænd er engageret i et skænderi, mens en anden gruppe er involveret i et seksuelt orgie i græsset. Videoen skaber en dobbelthed af realisme og kunstighed og fungerer som en slags maleri udstrakt i tid.

Til toppen

Børnenes Kunstmuseum - Fortælling, myte og drøm

07.02 2004 - 17.10 2004

Børnenes Kunstmuseums udstilling Fortælling, myte og drøm fokuserede på den nyeste kunst. Målet var at vise kunst i en sammenhæng, hvor børnene kunne være med til at aflokke kunsten nogle af dens fortællinger. For i sidste ende er en kunstoplevelse personlig. Derfor bliver mødet med kunsten også en rejse i, hvordan vi selv får en fortælling til at hænge sammen, hvordan vi undres, overraskes og tænker om den verden, der omgiver os.

Til toppen

Clinch! Danske kunstnere markerer Kunstakademiets 250 års jubilæum på Statens Museum for Kunst

01.04 2004 - 28.11 2004

Det Kongelige Danske Kunstakademi fyldte 250 år i 2004, og intet er mere naturligt, end at Statens Museum for Kunst fejrede denne begivenhed. De to institutioner er uløseligt forbundet, og uden Akademiet ville museets samlinger have set ganske anderledes ud. Værker skabt af Akademiets professorer og elever har sat og sætter til stadighed et væsentligt præg på, hvad museets samlinger rummer. Samtidig fungerer museets samlinger som akademielevernes inspiration og hukommelse.

Else Marie Bukdahl, rektor ved Akademiet, og Allis Helleland, direktør for Staters Museum for Kunst, havde i fællesskab udvalgt 27 kunstnere, der var inviteret til at udstille på museet i anledningen af jubilæet. I udvælgelsen var der lagt vægt på, at så bredt et spekter af kunstnere med tilknytning til Akademiet var repræsenteret. Men også kunstnere uden tilknytning til Akademiet var inviteret til at deltage. Det kunne være kunstnere, der med deres projekt eller kritiske holdning over for Akademiet har haft indflydelse på den kunstneriske udvikling i Danmark.

Til toppen

Elke Krystufek i x-rummet: Lovers' Mind Wide Open

02.10 2004 - 28.11 2004

Siden debuten i starten af 90’erne har Elke Krystufek arbejdet vedvarende med sit eget selvportræt. Ikke selvportrættet, som vi normalt kender det, som en udkrængning af sit eget inderste indre. Tværtimod er det netop tanken om det autentiske jeg, som står for skud i Elke Krystufeks kunst. I værkerne, der som oftest har hendes eget ansigt eller krop som centrum, udforsker hun ganske vist sig selv, men hun gør det også altid som en anden. Som billede på det moderne individs påvirkelighed fordobler hun sig selv i et utal af forskellige roller, som hun udlever på video, i malerier, tegninger, kollager og performances. Den gennemgående ekshibitionisme i Elke Krystufeks kunst er som sådan uden nogen egentlig afsender. Selvportrættet fremstår som et spejl af sine omgivelser. Nok indskriver hun det i politiske, sociale og kunstneriske sammenhænge, men det bliver aldrig privat eller fortroligt.

Udstillingen i x-rummet viste imidlertid også nye sider af Elke Krystufeks kunst. En udvidet selvfremstilling kaldte hun det, hvor hun inddrog tøj- og møbeldesign, og hvor omdrejningspunktet ikke kun blev hendes egen krop, men i høj grad også portrætter af kendte historiske og nulevende personer.

Til toppen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster