Udstillinger

Udstillinger 2006

Bjørn Nørgaard: Venus spejler - spejler Venus
05.07 2005 - 01.01 2006
Jonathan Meese og Tal R i x-rummet: Mor
09.10 2005 - 08.01 2006
Highlights
18.03 2005 - 14.05 2006
Rembrandt? Mesteren og hans værksted
04.02 2006 - 14.05 2006
Lilibeth Cuenca Rasmussen i x-rummet: "EgoShow"
18.02 2006 - 14.05 2006
Franske Mestertegninger
12.05.2006 - 08.10 2006
Jeppe Hein i x-rummet: "Usynlig Labyrint"

10.06 2006 - 08.10 2006

Bjørn Nørgaard: "Venus spejler - spejler Venus"

05.07. 2005 - 01.01 2006

Kunstner Bjørn Nørgaard viste sit suveræne favntag med et af kunsthistoriens absolutte hovedværker, Venus fra Milo (fra ca. 150 f. kr.) i en udstilling, der med humor og alvor pegede på inspirationen fra fortiden som bæredygtig kilde til kunstnerisk nytænkning.

Udstillingen bestod af syv afstøbninger af den hellenistiske Venus-skulptur med den nøgne overkrop, den let svungne positur og de manglende arme. Skulpturen var dels udstillingens samlingspunkt, dels startskuddet til en myriade af krydsende billedfortællinger, materialeeksperimenter, citater og kommentarer til kunsthistorien og historien uden for kunsten. Skønhedens og kærlighedens gudinde blev i Bjørn Nørgaards hænder forvandlet, så hun nu var iklædt et hav af mere eller mindre skjulte henvisninger til "den store historie", til kunstnere som Yves Klein og Joseph Beuys, til egne værker og til nogenlunde alt fra populærkultur til politik. Udstillingen markerede en milepæl i Bjørn Nørgaards livslange og alsidige produktion.

Takket været gavmilde donationer kan værkerne i fremtiden opleves samlet på Statens Museum for Kunst.


Til toppen

Jonathan Meese og Tal R i x-rummet: "Mor"

09.10 2005 - 08.01 2006

Det er for så vidt vores alles begyndelse og første tilknytning, der var skæringspunktet i efterårets udstilling i x-rummet på Statens Museum for Kunst. I udstillingen Mor fortolkede tyske Jonathan Meese (f. 1970) og danske Tal R (f. 1967) det mødrene ophav gennem varierende former, materialer og fortællinger. Et produktivt kaos af skulpturer, fotos og malerier m.m., som blev indrammet af et slags rum i udstillingsrummet: en kæmpemæssig og overrumplende lyserød borg.

Publikum blev mødt af denne borg, der fyldte hele rummet, fra gulv til loft og fra væg til væg. Med sin på en gang beskyttende og kvælende struktur varslede denne monstrøse figur de komplekse og ofte barokke forestillinger om Mor, som udspillede sig inden for, i og blandt de mange værker. Her var både abstrakte og figurative former, der kommenterede de elementære forhold og forandringer, der spiller ind i relationen til mor-figuren gennem livets mange faser.

Til toppen

"Highlights"

18.03 2005 - 14.05 2006

De absolut bedste værker fra samlingerne blev præsenteret i en ny, udfordrende ophængning. I forlængelse af den omfattende brandsikring af museets gamle bygning blev der i den nye, hvide bygning samlet et fyldigt udpluk af 700 års kunst - fra Mantegna, Cranach, Lippi, Lorenzetti og Rubens over Abildgaard, Eckersberg, Hammershøi, Krøyer og Willumsen til Picasso, Matisse, Braque, Mortensen, Nolde, Jorn, Weie, Kirkeby og samtidskunsten.

Nyophængningen modsvarede svundne tiders salonophængning, som publikum kunne opleve det, da museet åbnede for allerførste gang i 1896. Værkerne var ophængt fra gulv til loft i tætte kronologiske forløb. Denne gang var rammen dog en ganske anden. Den ældre kunst kunne kaste et anderledes lys af sig i den nye bygnings hvide og rummelige sale, ligesom værkernes sammensætning kunne trække nye korrespondancer frem.

Læs mere om udstillingen


Til toppen

"Rembrandt? Mesteren og hans værksted"

04.02 2006 - 14.05 2006

Rembrandt van Rijn levede fra 1606 til 1669 i Holland. Rembrandt etablerede sit værksted som 19-årig og allerede et par år efter begyndte han at tage elever i lære. Rembrandts navn var værkstedets varemærke, også malerier udført af Rembrandts elever blev forsynet med Rembrandts signatur.

Det er grunden til, at vi i eftertiden har kunnet blive i tvivl om, hvorvidt værkerne fra Rembrandts værksted er malet af mesteren selv, eller om de er malet af elever eller ansatte i værkstedet. Statens Museum for Kunst har siden 1700-årene erhvervet Rembrandt-billeder. I anledning af 400-året for Rembrandts fødsel gennemgik vi alle værker, der i tidens løb er blevet erhvervet som Rembrandt’er. Vi undersøgte dem både med kunsthistoriske og med avancerede tekniske metoder. Det var resultaterne af denne forskning, vi fremlagde i udstillingen.

Læs mere om forskningen af Rembrandts værker

Til toppen

Lilibeth Cuenca Rasmussen i x-rummet: "EgoShow"

18.02 2006 - 14.05 2006

Scenetæppet er trukket til side. Du træder ind på scenen. I rummet møder du en syngende kabaretstjerne, der soler sig i sit eget egotrip. Et andet sted i rummet kredser scenen om en blodig hanekamp og en afplukket hane, som danser til electro, mens du selv er lukket inde i dens bur. Den danske kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) undersøgte med humor og energi tidens egoisme og machokultur. Med stor nysgerrighed manøvrerede hun i krydsfeltet mellem forskellige former for virkeligheder: Mellem musikvideoens perfektionerede iscenesættelse og dokumentarfilmens nøgterne og rå virkelighed. Mellem det personligt bekendende og det politisk og socialt engagerende.

Udstillingen viste to helt nye videoværker af Cuenca Rasmussen iscenesat i en større ruminstallation: EgoShow og CockFight.

Læs mere om udstillingen

Til toppen

"Franske Mestertegninger"

12.05 2006 - 08.10 2006

Med værker af tidens toneangivende kunstnere samlede udstillingen det ypperste inden for de mange kunstretninger, der præger fransk kunst fra begyndelsen af 1800-tallet til tiden efter 2. verdenskrig.

Paris var centrum for nybrud, diskussioner og debat om, hvor kunsten skulle bevæge sig hen. Kunstnere fra både Øst- og Vesteuropa samledes i kunstens metropol. Man ville skabe moderne kunst, der svarede til den moderne tids industrialisering, urbanisering, nye videnskabelige landvindinger og ikke mindst stemning af dynamisk foranderlighed. Scener fra bylivet og erfaringer fra det moderne menneskes liv blev en del af kunstens motiver.

Samtidig fastholdt kunstnerne på forskellig vis klassiske tendenser eller forestillinger om det ideale. Dette kom til udtryk i skildringer af naturen og den ideale krop samt i en opsøgelse af kunstnerkoloniernes alternative liv. Senere kom det klassiske til udtryk i harmoniske abstraktioner, hvor billedkunsten ligesom musikken skaber sin egen, ideale virkelighed.

Til toppen

Jeppe Hein i x-rummet: "Usynlig Labyrint"

10.06 2006 - 08.10 2006

Den tomhed, der ventede publikum i x-rummet på Statens Museum for Kunst, er kun tilsyneladende. Et synsbedrag, fordi Jeppe Hein med sin usynlige labyrint satte vores foretrukne sanseværktøj - synssansen - ud af spil.

Som en anden Georg Gearløs skabte Jeppe Hein en usynlig labyrint, der kun materialiserede sig, ved at publikum bevægede sig rundt i den. Publikum blev udstyret med en digital hovedtelefon, som via infrarøde stråler vibrerede, hver gang man stødte ind i en af labyrintens virtuelle vægge. Udstillingen var på en gang en minimalistisk og spektakulær legeplads. Den ophævede de gængse ritualer og vilkår for udstillingsrum, publikum og værk.

Labyrinterne i x-rummet ændrede sig dag for dag, hvilket gjorde udstillingen attraktiv at besøge flere gange. De i alt seks forskellige variationer, henviste alle til autentiske kulturhistoriske labyrinter. Fra den berømte middelalderlabyrint i Chartres over Stanley Kubricks skæbnesvangre blindgyde fra filmen The Shining til videospillet Pac-Man.

Læs mere om udstillingen

Til toppen

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster