Udstillinger

Biografi

André Derain (1880-1954) var en outsider, en videbegærlig og skæv person, der til tider førte an og inspirerede sine kolleger. Men han var også en kunstner, som i sin individuelle og til tider umoderne stil gik helt sine egne veje. Han søgte bestandigt efter nye udtryk og forandrede sin kunst.

1880
André Louis Derain blev født af velstående forældre i den lille by Chatou nogle få kilometer uden for Paris.

1895-99
Derain besøgte flittigt Louvre i Paris. Han modtog maleundervisning af maleren Jacomin, der var far til to af hans kammerater. Derain fulgte også kurserne på L’Académie Camillio, hvor han knyttede venskaber med bl.a. kunstneren Henri Matisse.

1900
Kunstneren Maurice Vlaminck var gennem de unge år Derains nærmeste ven. De mødte hinanden i 1900 og lejede sammen deres første atelier.

1901-04
Derain påbegyndte tre års militærtjeneste i slutningen af september 1901. Under orlov så han udstillinger af kunstnere som Paul Cézanne, Vincent van Gogh og Claude Monet. I 1904 så han også en større udstilling med middelalderkunst. Derain fik også kontakt til den franske digter Guillaume Apollinaire.

1905
Derain blev på Matisses opfordring medlem af Societé des artistes indépendants og han udstillede i foråret på Salon des Indépendants. Derain fik sin første gallerist. Matisse og Derain arbejdede sammen i den sydfranske by Collioure i juli og august. I oktober udstillede de deres værker på Salon d’Automme og fik tilnavnet Les fauves - vilddyrene.

1906
Derain arbejdede i London og besøgte i den forbindelse et utal af museer. Bl.a. National Gallery og British Museum, der for alvor vakte hans spirende interesse for "primitiv" kunst. Derain fik atelier i kvarteret Montmarte i Paris og havde tæt kontakt til kunstnerne George Braque og Pablo Picasso.

1907
Daniel-Henry Kahnweiler åbnede galleri i Paris og tog kontakt til Derain, Picasso, Matisse og Braque. Derain mødte sin kommende hustru Alice Princet. De giftede sig i 1926.

1908-13
Derain og de andre fauvistiske kunstnere oplevede stigende interesse også fra udlandet, der tiltog i årene frem. Derain bosatte sig og arbejdede forskellige steder i Frankrig og var i tæt forbindelse med tidens eksperimenterende kunstnere.

1914-19
Første Verdenskrig brød ud, og Derain blev indkaldt frem til 1919, et år efter krigens afslutning.

1920’erne
Efter krigen var Derain både blandt kunstnere, anmeldere og publikum anset som en af de største kunstnere i Paris. Han begyndte også en karriere som scenograf. I 1928 modtog han Carnegieprisen. Samtidigt var han i krise og påvirket af krigen. Han vendte sig gennem 1920’erne mere og mere i mod fortiden inspirationskilder og begyndte at blive kritiseret for at være for tilbageskuende.

1930’erne
Derain trak sig tilbage fra kunstlivet og bosatte sig uden for Paris i byen Chambourcy. Han helligede sig sine mange studier og sin kunst. I 1939 udbrød Anden Verdenskrig.

1940’erne
I 1940 flygtede Derain med familien og afhørtes samme år af Gestapo.
November 1941 deltog han i en propaganda tur til Tyskland og blev efter krigens afslutning i 1945 anset som kollaboratør.

1954
Derain døde 74 år gammel.


Tilbage til udstillingens forside


Denne biografi er en forkortet version af biografien fra kataloget.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster