Udstillinger

Ann Lislegaard

"Crystal World" 24. februar – 5. august 2007

Crystal World
En suggestiv og lydløs 3D-animeret rejse gennem et transparent, forladt hotelmiljø og fortættet skov og vildnis, der undervejs langsomt krystalliseres. Der er spor efter en katastrofe. Vandet trænger ind og ud gennem arkitekturen og forskubber stole, borde, lamper, senge og reoler. Dette nye krystallinske univers er en verden af uendelige refleksioner. Med installationen Crystal World (after J.G. Ballard) undersøgte norskfødte kunstner Ann Lislegaard om det er muligt at skabe en alternativ verden, der udfordrer og udvisker vores vante forestillinger om tid og rum.

Ann Lislegaard (f. 1962) har igennem de seneste år udmærket sig både på den danske og internationale kunstscene. Lislegaard er i sine videoinstallationer, fotografier, 3D—animationer, lyd- og lysværker optaget af, hvordan den omkringliggende verden påvirker vores bevidsthed, vores køn og vores selvopfattelse.

Katalog
Til udstillingen blev der udgivet kataloget, Crystal World, med dansk og engelsk tekst. 49 kr. Det kan købes i Boghandlen så længe lager haves.


Hovedsponsor for x-rummet

© Ann Lislegaard

Tidligere udstillinger 2007

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster